Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 1
Symbol nr. 21
543. I det foregående har vi set, hvilken vej udviklingen går. Det drejer sig om at blive et bedre menneske. Det er livets mening, at menneskene skal blive fuldkomnere, mere humane og kærlige, mere kunstneriske og mere begavede. Udviklingen går den vej, og mange mennesker er nået så langt frem, at de hellere end gerne vil arbejde med på deres egen udvikling. Men det kan mislykkes for dem, fordi de ikke kan se deres skæbnebølger. Selv om man er begyndt at ændre sin væremåde til det bedre, kan der alligevel være skæbnebølger, som man absolut må igennem. Det kan blive et rent Getsemane, man skal igennem. Men da er der jo i naturen en vidunderlig magisk kraft, der er medfødt i alle væsener, nemlig bønnens kraft.
      Den runde hvide figur i midten af symbolet skal symbolisere væsenets jeg. De farvede felter inden for cirklen symboliserer væsenets overbevidsthed, og de seks farvede felter uden for cirklen symboliserer dets samlede organisme bestående af de seks grundenergilegemer. Det omgivende sorte felt skal symbolisere, at væsenet på det materielle plan er stillet over for mineraler, planter, dyr og mennesker, men også over for en ukendt verden. Når alting glipper, retter mennesket, ligesom dyret i sit angstskrig, en bøn imod det ukendte. Og hvad er dette ukendte for noget? Det er, som vi allerede har lært, universets jeg, symboliseret ved den yderste hvide ring. Når man opdager, at det er en levende kraft, kan man slet ikke undvære den, og så bliver det til en daglig forbindelse med verdensaltets ophav. Det er en forbindelse med Gud. Man lever således dagligt sammen med Gud igennem bønnen.
      Bønnen er en vidunderlig kraft, som alle mennesker vil komme til at leve i, selv om mange i dag måske synes, at det er noget mærkeligt, og at de ikke rigtigt kan fornemme det. Men alle mennesker kommer til det, for vi kan slet ikke leve i det højere liv uden at have forbindelse med åndelige væsener og blive beskyttet og hjulpet af dem. De åndelige væsener er symboliseret ved de gule trekanter til venstre for den lodrette hvide streg. Åndelige væsener kan være hjemmehørende på de åndelige planer, og de kan være afdøde fra det fysiske plan. De kan være skytsengle for væsener, der er på det materielle plan, og her er bønnen et forbindelsesled.
      Ved bønnen kan man tilkendegive, hvad det er, der tynger en. Det, man skal bede om, er ikke så meget at blive fri for lidelsen, fordi den udvikler humaniteten, men om at få kraft og styrke til at kunne tage lidelsen og at kunne bevare sit almenbefindende, således at man på denne måde hjælper Gud med sin egen udvikling. (Se stk. 422, 446, 447, 449)