Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 1
Symbol nr. 21
447. Symbolet, der illustrerer væsenets forhold til Gud, viser hele verdensaltet. Gud er jo verdensaltet. Verdensaltets jeg er illustreret ved det hvide felt yderst på symbolet, det er det faste punkt. Vi lever alle sammen i verdensaltet.
      Figuren i midten af symbolet viser et enkelt levende væsen, det kan være et dyr, det kan være et menneske. Det lever altså i verdensaltet, og vi ser, at det består af de samme materialer som det omgivende verdensalt. Det er den samme slags alle vegne. Vi har set, at der er inddeling, den røde farve symboliserer planteriget, den orange dyreriget, og så kommer menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Det er de bevidsthedsverdener, der er til, og de er baseret på de åndsevner, vi har. Der er ikke flere åndsevner.
      Instinktet danner det røde område, tyngdeenergien eller varmeenergien danner det orange område, følelsen det gule, intelligensen det grønne, intuitionen det blå og hukommelsen det indigo område.
      Den violette farve symboliserer verdensaltets overbevidsthed, X2, og vi ser, at det går igen i gudesønnen, det levende væsen. Det hvide felt i midten viser det levende væsens jeg, der er det samme element som verdensaltets jeg. Det hvide og det violette felt er væsenets overbevidsthed. Disse to realiteter er evige, og så er der dets underbevidsthed, som består af de seks underbevidste legemer. Væsenet har sit dagsbevidsthedslegeme, der består af instinkt, tyngde og noget følelse. Det danner det fysiske legeme.
      Nu er væsenet altså placeret midt i verdensaltet, og der er ikke et sted, hvor det ikke reagerer. Det sender kræfter ud. Alle de enkelte kolorerede felter symboliserer levende væsener, der omgiver væsenet i midten, der også er et levende væsen. Hvordan skulle dette væsen på nogen måde kunne røre sig eller ytre selv det mindste suk uden at have forbindelse med de tilsvarende omgivelser, enten det nu er åndeligt eller fysisk? Det er altså således.
      Sådan er De placeret i Guddommen, sådan er jeg placeret i Guddommen. Det er virkelig et udtryk for det rigtige princip. Nu er det jo et symbol, og jeg har ikke kunnet udtrykke det anderledes, men jeg synes også, at symbolet udtrykker det godt. De hviler i Gud, og De har en evne til at korrespondere alle vegne, med alt i Gud.
      I det violette felt i midten ser vi den syvende grundenergi, moderenergien, der danner vor overbevidsthed, der gør, at vi er evige. Det hvide felt i midten symboliserer vort jeg, der er det faste punkt, ligesom Guds jeg i den yderste hvide ring. Guds jeg er også evigt, og det er til stede i alle levende væsener. Vi taler til Gud igennem vore forskellige tankearter, og så får vi svar på disse tanker. De forskellige evner og energier, som vi korresponderer igennem, er ikke lige langt fremme hos de forskellige væsener. Nogle er mere udviklede og andre er mere latente.
      Når et menneske korresponderer med omgivelserne, bliver der svaret med tilsvarende væsener. Det har venner, det har fjender, og det er alt sammen en vekselvirkning imellem væsenet og de omgivende væsener. Men disse væsener er jo i Gud, det er Guds redskaber. Det er det, man må komme til at forstå.
      Væsenet er således udstyret med organer, legemer, med hvilke det kan korrespondere med de tilsvarende tilstande i selve verdensaltet. Når vi har instinkt, er det, for at vi igennem dette kan samarbejde med den ydre verden. Det er jo navnlig planten og plantebevidstheden, der ved hjælp af instinktet kan bearbejde den ydre materie og danne blomsten, danne det fysiske. Længere fremme er dyrene, der kan lave animalsk materie, en fysisk krop, og få mere bevægelsesfrihed. Så kommer vi op til det rigtige menneskerige med de fuldkomne mennesker, og herefter holder den fysiske verden op. I det gule område har mennesket lært at tænke og er blevet til det fuldkomne menneske i Guds billede, og så er det ikke længere nødvendigt at inkarnere, så kommer det til at leve i de højere verdener.
      Man kan tydeligt se, at det er hensigten, at menneskene skal blive indstillet på Gud, men der gør det princip sig gældende, at vi ikke ser den åndelige verden. Når vi er i den fysiske, vågne dagsbevidsthed, kan vi ikke se den åndelige verden, og når vi er i den om natten, kan vi ikke huske den, når vi vågner. Den er ligesom helt taget væk. Vi skal ikke have denne åndelige verden ind i den fysiske verden, for her skal alting dreje sig om at lære at tænke rigtigt og ikke at drømme om at blive fri for denne verden og være tilbage i den åndelige verden. Det ville man gøre, hvis man kunne huske den åndelige verden. Så kunne man flygte fra den fysiske verden, men der er et princip, der bevirker, at vi ikke kan se den åndelige verden. (Se stk. 422, 446, 449, 543)