Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 1
Symbol nr. 21, detalje 1
446. Denne detalje med de fire gule og grønne figurer viser bønnens udvikling, som jeg forklarede sidste gang. Jeget er vist ved en trekant, dets bevidsthed eller mentalitet er vist ved en skive med et gult og et grønt felt, der skal udtrykke følelse og intelligens.
      Der er jo flere lag i bevidstheden, der er også instinkt. Der er i særlig grad instinkt i væsenet længst til venstre, hvor der er meget følelse og kun lidt intelligens. Der er instinktet i nogen grad med til at bøde på den manglende intelligens. Det er derfor, at folk kan være så stærkt troende, at ingen intelligensmæssig forklaring kan rokke dem fra deres tro. Følelsen er altså belastet eller ledet af instinkt, og der er kun meget lidt intelligens. Keglen med spørgsmålstegnet skal symbolisere dets forhold til Gud. Jeg fortalte, at dyret udstøder angstskrig. Det er der, vi begynder at kunne se den automatfunktion, der senere bliver mere og mere synlig som det noget i væsenerne, der søger imod Forsynet. Derfor er der et spørgsmålstegn. Dyret er ikke bevidst i noget af det der, det er en automatfunktion, at det skriger.
      Ligesom dyrene skriger menneskene også, når de ganske pludseligt kommer ud for en overhængende fare. Men de har fået evne til at tænke, og derfor er det ikke blot, når de er i livsfare, at de indstiller sig på Guddommen, de begynder også bevidst at henvende sig til Gud.
      Den anden figur viser det religiøse menneske, der har lidt mere intelligens, men der er stadig meget følelse og instinkt. Figuren er udtryk for de troende, helt op til de moderne troende kristne, buddhister og tilhængere af de andre store religioner. Det er alt sammen baseret på tro, på forestillinger og hypoteser, det er ikke videnskab. Der er nogle kerner af videnskab, men de er så indhyllet i hypoteser og forestillinger. Nej, det er altså tro, det er ikke videnskab, der er ingen vished. I forholdet til Gud er der et spørgsmålstegn bagved, fordi der ikke er nogen absolut sikkerhed. Der er ikke nogen absolut viden hos dem.
      Den tredje figur viser, hvordan intelligensen har udviklet sig. Den bliver meget, meget større, og instinktet har ikke meget at skulle have sagt, og der er en smule følelse. Vi når således frem til det centrale i det moderne menneske. Det har tabt troen på, at der er nogen Gud til, de er derimod indstillet på det materielle. Der er ikke nogen indstilling på Gud, indstillingen er, at "når man er død, så er man død".
      Der har været sådan en streng materialisme, nu er den heldigvis kulmineret, og verden er ved at gå fremad imod en religiøs tilstand. Men for år tilbage var menneskene her i Vesten kolossalt materialistiske og troede, at døden er afslutningen på det hele, så er der ikke mere, når man er død, så er man død. Troen på materien og døden har jeg derfor symboliseret ved dødningehovedet.
      Men det religiøse kommer tilbage, fordi humaniteten udvikler sig. Hos et menneske, der kun har meget lidt følelse og samtidig en stor intelligens, afføder lidelserne en medlidenhedsevne, en evne til at føle eller fornemme andres lidelser.
      Den fjerde figur viser, hvordan der er balance mellem følelse og intelligens. Væsenet er blevet til et kosmisk menneske, til et kristusvæsen.
      For et menneske med kosmisk bevidsthed er Gud ikke nogen hypotese eller en forestilling om noget, der kunne være. Det er en absolut realistisk kendsgerning oplevet udelukkende med åndelige sanser, og derfor kan man ikke bevise det fysisk. Jeg kan ikke bevise for Dem, at jeg har oplevet Gud, at Gud er en realitet for mig, jeg kan kun forklare Dem mit liv. Men De skal jo selv opleve det og nå frem til den samme tilstand, så en dag er Gud en lige så vældig realitet for Dem, som Deres krop i dag er en realitet. Det var altså i korthed væsenets udvikling, fra det som dyr udstøder angstskriget, til det bliver mennesket i Guds billede. (Se stk. 447, 543)