Den evige verdensplan
Symbol nr. 13
473. Dette billede viser de kredsløb, som jeg lige har talt om. Vi ser de verdener, salighedsriget, planteriget og dyreriget, hvor de jordiske mennesker er. Vi ser det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og her igen salighedsriget. Salighedsriget kommer frem på det materielle plan. Det begynder som sole og mælkeveje, som stjernetåger, og bliver til den materielle, faste verden, som vi nu lever på, og derpå vokser så planteriget frem.
      I dette kredsløb, som jeg lige har talt om, har vi de jordiske mennesker i den sidste del af dyreriget. De er en mellemting imellem det dyriske og det menneskelige. Der, hvor dyret bliver til menneske, er den dyriske mentalitet i sit højeste stadium (orange farve). Grundenergierne ændrer sig jo med udviklingen og bliver til den struktur, vi ser på symbolet. Nogle energier degenererer og bliver mindre, andre vokser frem og bliver større. Vi er her i et stadium, der er en mellemting mellem dyrets stadium og det rigtige menneskes stadium. I den fysiske verden bæres bevidstheden af den fysiske krop, der arbejder sammen med instinktlegemet. Igennem denne krop arbejder også intelligens, intuition og hukommelse, der jo er åndelige evner, som man har med efter døden.
      Når den fysiske krop dør, bæres bevidstheden af det næste legeme, følelseslegemet (gul farve). Det vil altså sige, at når man dør og kommer ind på det næste plan, har ens følelseslegeme en mindre størrelse end det, væsenerne inde i det rigtige menneskerige har udviklet. Man har ikke det samme store legeme, som de hjemmehørende væsener i menneskeriget. Når et menneske dør fra det jordiske plan og kommer ind på det åndelige plan, er det en gæst, om jeg så må sige. Når det kommer ind på det åndelige plan, har det ikke større følelseslegeme derinde, end det havde her.
      Endnu mindre end følelseslegemet er det jordiske menneskes intelligenslegeme (grøn farve). Når det kommer op i visdomsriget, har det ikke samme store legeme, som de hjemmehørende væsener har. Det skal altså gennemleve visdomsriget med det lille intelligenslegeme, som det har her i den fysiske verden. Det er menneskets intelligensudvikling, der bestemmer, hvor meget det kan opleve i visdomsriget, hvor de hjemmehørende væsener har et vældigt stort intelligenslegeme.
      Når det jordiske menneske går over i det næste rige, den guddommelige verden, skal det leve på sin intuition, der er latent. Det er ikke meget, det kan opleve i den guddommelige verden, fordi det kun har et lille intuitionslegeme at opleve med (blå farve). Det hjemmehørende væsen i den guddommelige verden har et kulminerende intuitionslegeme.
      Derefter går det ind i hukommelsesriget, hvor det jordiske menneske skal leve på hukommelseslegemet (indigo farve). Det har kun et lille hukommelseslegeme at opleve med i salighedsriget. Det er altså det jordiske menneskes rejse. De grundenergilegemer, det har her på dette trin, bestemmer, hvor meget livsoplevelse det kan få på det tilsvarende plan. Den forstand, vi har her, bestemmer jo også, hvor meget vi kan forstå af den verden, vi er i her, og sådan vil det også gå der.
      Så kommer væsenet igen frem til planteriget, til moderlivet igen, hvor det som foster så at sige har en plantetilværelse (rød farve). Det fødes så igen til den materielle verden, hvor det får en struktur, der svarer til den, det havde før, dog noget bedre eller noget dårligere, alt efter som det har levet moralsk eller umoralsk. Man kan ødelægge sine talentkerner, men man kan også udvikle sig til at få bedre evner, og så får man også en bedre krop, og således fortsætter det.
      Ved at mennesket således igennem reinkarnationen fortsætter igennem de forskellige liv, vokser det jo og når frem til at blive et færdigt menneske med et udviklet følelseslegeme, og med dette kan det så opleve livet rundt omkring i de forskellige verdener.
      Intelligenslegemet er vokset op til en vis størrelse, og væsenet kan så med denne størrelse opleve i visdomsriget. Alt efter intuitionslegemets størrelse kan det opleve i den guddommelige verden, og så vokser det videre frem.
      Igennem reinkarnationen vokser det jordiske menneske frem til at blive hjemmehørende i det rigtige menneskerige, hvor følelseslegemet får den fundamentale størrelse. På tilsvarende måde er der væsener, der er hjemmehørende i visdomsriget, den guddommelige verden osv.
      Væsener nederst på symbolet er altså hjemmehørende i det dyriske princip, det materielle princip, hvor tyngdelegemet er i sit kulminerende stadium (orange farve).
 
– – – 
 
Der er således to slags rejser. Der er reinkarnationen, der er inddelt i de mange liv. Det er en hurtig rejse igennem hele kredsløbet. Et lille spædbarn, der dør, kan komme igennem på 2-3 år, og et barn, der er 7 år eller 10 år, kan komme igennem på en 4-5 år eller en 6-7 år og sådan. Men det menneske, der dør af alderdom, kan være indtil 100 år i den åndelige verden, hvis det er højintellektuelt og åndeligt udviklet.
      I den anden slags rejse vokser mennesket fremefter i udviklingen og bliver hjemmehørende i den åndelige verden. Denne udviklingsrejse kan vi kalde et udviklingskredsløb, og den første rejse kan vi kalde et reinkarnationskredsløb.
      Udviklingskredsløbet tager millioner af år, og da er det jo guddommeligt, at vi ikke skal vente millioner af år for at kunne besøge den åndelige verden. Det er ikke sådan, at vi bliver hernede i den fysiske verden, indtil vi er helt færdige. Vi kan tage denne rejse, fordi vi kan forlade organismen.
      Vi kan få organismen udskiftet og få den forbedret. Det var jo ikke rart stadigvæk at skulle være i en abekrop eller i en plantekrop. Vi er nødt til at skulle udskifte kroppen, og det går jo hurtigt på denne måde. Desuden kan vi udskifte organismerne, når de er defekte, lemlæstede og ødelagte. Sådan er livet.
      Vi forstår her, hvor vældig stor rolle den åndelige verden spiller for alle mennesker. Den er ikke en død verden, en tænkt verden eller en fantasiverden. Hele vor fremtræden her, og dette, at vi kan udvikle os, skyldes alt sammen, at vi er åndelige væsener og har disse åndelige materier, disse åndelige legemer.
      Ud fra kendskabet til denne struktur og energiernes forhold til hinanden ved vi, hvor udviklingen går hen. Den går imod lys og imod højere intellektualitet. (Se stk. 199, 240, 265, 302, 420, 482, 488, 509, 539)