Menneskets to sind
263. Menneskets to naturer, det onde og det gode, er også illustreret på denne tegning.* Den venstre side af billedet skal vise det, der endnu er tilbage af det dyriske, mens den højre side skal vise det menneskelige. I nogle mennesker er der et meget stort menneskeligt område og et meget lille dyrisk område. I andre mennesker er det menneskelige område meget lille og det dyriske meget stort, men det bliver efterhånden forandret, således at det menneskelige kommer til at fylde det hele. Mennesket bliver helt, det bliver det færdige menneske.
      Man må med hele sin sjæl fornemme og forstå, at sådan er det. Det er det dyriske, der har lavet de ulykkelige skæbner, det er det i menneskene, der har skabt sorgerne, bekymringerne, lidelserne. Det er det, der har skabt verdenskrigene, det er det, der får menneskene til at græde og være ulykkelige og leve med frygt og bæven. Det er det, der piner, der ødelægger ægteskaberne, der ødelægger familieforhold og forretningsforhold. Ja, i det hele taget er det dyriske alle vegne roden eller kernen til ulykkelig skæbne.
      Ved at få dette billede af det, kan man begynde at tage stilling til det, og derved kan man begynde at være med til at hindre det i at komme til udfoldelse, og det betyder ikke så lidt, som vi skal komme til at se. (Se stk. 29, 174, 236, 300, 319, 531)
 
____________
* Menneskets to sind. Tegning af Hans Henning Withus (1920-1947).