Menneskets to sind
319. Vi skal nu se på den karma, der kommer fra tankeverdenen. Det jordiske menneskes sjæleliv består jo af to slags mentaliteter,* en menneskelig mentalitet og en dyrisk mentalitet, som er en levning fra tidligere udviklingstrin, da det selv var et dyr.
      Den venstre halvdel af tegningen symboliserer det ufærdige menneske, der har tendens til had, vrede, bitterhed og alt, hvad der drejer sig om fjendskab og vrede. Det stammer alt sammen fra den ufærdige side i mennesket.
      Det åndelige område til højre symboliserer den færdige side i mennesket. Her opbygges handlemåden ved logisk tænkning, ved viden og videnskab, så man ser tåbeligheden i den dyriske handlemåde. Vrede, had, hævn osv. kan aldrig nogen sinde være baseret på logik. Det er baseret på en sjælelig affekt, der kommer til udløsning i givne situationer, som mobiliserer dyrets kampevne, der opfylder væsenet med en forstærket kraft til at nedsable eller udslette modstanderen uden logik, uden ret, kun ved magt.
      Derimod udløser den menneskelige side sig ved ret. Der er det retten, der går foran magten. Det er det virkelige begyndende menneskelige. Det er dette menneskelige område, der opbygger alt det, igennem hvilket væsenet skal blive til det fuldkomne menneske.
      I alle situationer, hvor det jordiske menneske endnu anvender magt, opstår der fordærvelse i den menneskelige mentalitet, i den menneskelige organisme, i den menneskelige væremåde, fordi det ikke er et dyr. Var det et dyr i renkultur, var der ikke noget, som denne forrådnelse eller fordærvelse kunne få fat i. Men det, der går i fordærvelse, er det menneskelige område, der allerede er udviklet. Det får en stor hæmning eller ødelæggelsestilstand, hver gang den dyriske side får overtaget i bevidstheden, altså hver gang man er vred, man er hidsig osv. Da udtaler man noget, der ikke er logisk, da udfører man handlinger, der er helt tåbelige. Der er mennesker, der slår tingene i stykker, de overfalder andre osv., men det er noget, de slet ikke ville gøre, hvis de ikke havde fået denne affekt mobiliseret. Det er alt sammen noget, som ikke hører med til logisk tænkning. Det hører med til dyrets primitive forsvarsnatur eller selvopholdelsesdrift, og det er altså det, mennesket har at kæmpe med, og det er menneskets egen værste fjende. Og det er denne værste fjende, vi nu ser virkningerne af. Det foregår altså igennem dets sjæleliv eller dets tanke. (Se stk. 29, 174, 236, 263, 300, 531)
 
____________
* Menneskets to sind. Tegning af Hans Henning Withus (1920-1947).