Grand Kursus
Menneskets to sind
29. Billedet skal vise det nuværende menneskes ufærdige tilstand.* Til venstre ser vi den dyriske og til højre den menneskelige side i det jordiske menneske.
      Den mørke eller primitive del skal markere den ufærdige side eller dyriske natur, som mennesket endnu ikke har fået bugt med. Den menneskelige eller den intellektuelle del repræsenterer det stadium, hvor det jordiske menneske er på vej til at finde livets mening. Egenskaberne i den dyriske del skal degenerere, mens de menneskelige egenskaber skal udvikle sig og tage hele mennesket i besiddelse.
      Så længe mennesket endnu ikke er færdigt, har det både det onde og det gode i sig, men det skal det ikke blive ved med. Engang kommer det dertil, at det kun har det gode i sig. Når mennesket helt beherskes af det gode, er det nået frem til livets mening. (Se stk. 174, 236, 263, 300, 319, 531)
 
1. kursus, 1. foredrag, blev afholdt på Martinus Institut den 6. oktober 1955
 
____________
* Menneskets to sind. Tegning af Hans Henning Withus (1920-1947).
Tegning af Withus