Verdensgenløsningsprincippet
Symbol nr. 2
63. Her ser vi et symbol over det religiøse princip, der stammer oppe fra den åndelige verden. I den åndelige verden kender man det færdige resultat, livsmysteriets løsning og livets mening, og det er ikke blot blevet til et kendskab, det er blevet til en daglig, organisk, automatisk væremåde. Fra disse højder kastes der lys ned til menneskene, der befinder sig i den sidste del af dyreriget.
      De forskellige trin symboliserer de jordiske menneskers stadier i udviklingen fra dyr til menneske. Det orangefarvede felt symboliserer dyreriget, mens det gule felt symboliserer det rigtige menneskerige. Alting vokser i stadier. I udviklingen går væsenet fra det ene stadium til det andet, og efterhånden bliver det fuldkomment.
      Nederst på symbolet har vi sådanne primitive naturmennesker, der var mere primitive end de nulevende primitive naturmennesker. Videre ser vi, at der er flere trin med mennesker, der står over naturmenneskene. På hvert trin har menneskene deres opfattelse af naturen og livet. Denne opfattelse er en religiøs opfattelse, der er blevet befordret af autoriteter, af væsener, der har haft lys fra disse højder. Men på hvert trin er religionen formet på en sådan måde, at den passer til dette trins mennesker.
      Nede i de mørkere felter på symbolet har vi "Valhal-dyrkere". I forbindelse med vore forfædres gudsdyrkelse skulle man dræbe og ligeledes måtte man selv blive dræbt for at komme til Valhal, datidens himmerige. Menneskene på disse trin kunne selvfølgelig ikke pludseligt tage et så guddommeligt lys som det rene menneskes kærlighed. Den orange farve i de tre stråler skal vise, at disse menneskers religiøse tilstand var iblandet det dyriske, det vil sige det dræbende princip, hadets, vredens og krigens princip. Deres moral var formet til det. De måtte leve efter disse forestillinger.
      Efterhånden blev det renere, og vi kommer op til den humane tilstand, hvor man begynder at forstå, at der er én Gud. Man begynder at forstå, at det er humaniteten, der må frem. Man må bort fra alt det, der laver ødelæggelse, sygdom, had, krig osv. Den gule farve i de tre stråler symboliserer de humane religioner, som buddhismen, islam og kristendommen. Der er mange flere religioner end de tre nævnte. De tre gule stråler er et symbol for alle humane religioner.
      Jo mere, man kommer ind på disse felter, jo renere bliver tilværelsen, for til sidst at blive et rent lys, den virkelige, absolutte sandhed. Alle religioner, alle sekteriske forestillinger, alle politiske tiltag verden over har noget af dette lys i sig, de vil mødes til sidst. Når de bliver mere og mere videnskabelige og afklares videnskabeligt, vil de til sidst være den absolutte sandhed. Den hvide farve i de tre stråler symboliserer åndsvidenskaben.
      I dag er menneskenes opfattelse mere eller mindre iblandet hypoteser og forestillinger. De mener, at det kunne være sådan, og det kunne være sådan osv. De har hver sin opfattelse, men udviklingen omkring dem skal nok vise dem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i de forskellige felter. Og til sidst sejrer den absolutte viden, den absolutte sandhed, der bliver til videnskab på samme måde, som man nu har videnskab om de materielle stoffer. På denne måde er livet selv i færd med at forandre menneskene. Når de så kommer op til et bestemt stadium, hvor de selv kan tænke, kan man hjælpe dem ved undervisning, og da kan man hjælpe dem til at studere endnu mere, end de kunne før. (Se stk. 21,150, 239, 405)