Grand Kursus
Verdensgenløsningsprincippet
Symbol nr. 2
150. Symbolet skal vise, at der er en planmæssighed bag verdensreligionernes udvikling. De går alle sammen op imod lyset. Alle religioner arbejder hen imod en bedre tilstand, en bedre moral, imod fuldkommenhed. De er gået fra den dræbende moral, man havde i fortiden med ofringer af mennesker og dyr (orange farve), frem til mere humane tilstande, som i kristendommen, buddhismen og lidt inden for islam (gul farve) og videre frem til åndsvidenskaben (hvid farve).
      Ved studiet af de kosmiske analyser begynder man at få åndsvidenskaben ind i sine tanker. Det, jeg siger i mine foredrag, er noget, man kan begynde at arbejde med i sine tanker. Det er ikke noget, man skal tro på, man må selv begynde at tænke over problemerne for at komme til det samme resultat. Symbolet skal vise den bevidsthedsfunktion, som behersker hele verdensaltet. Derved kan vi få en forklaring på, hvorfor religionerne udvikler sig planmæssigt. (Se stk. 21, 63, 239, 405)
Symbol af Martinus
Symbol 2
Verdensgenløsningsprincippet