Dette var en "ligbrænding" set i mellemkosmos, hvor individet netop har sin klareste og skarpeste oplevelsesevne. De fakta, som vi her blev vidne til, er de eneste absolutte, der kan være basis for logik. Dette vil altså sige, at den logik, vi bliver vidne til i mellemkosmos, er den eneste absolut ufejlbarlige og derfor også den eneste absolut retmæssigt anvendelige i oplevelsen af erkendelsen af detaljerne i såvel fjernkosmos som nærkosmos. Dette vil i nærværende tilfælde igen sige det samme som, at ovennævnte skildring af jordklodens unaturlige undergang er identisk med den rædsel, der gør sig gældende ved den almindelige ligbrænding. De grundprincipper, vi blev vidne til ved jordens unaturlige undergang, er også uafviseligt til stede i enhver anden form for opløsning af et organisk legeme ved ild. Den forskel, der kan være tale om, eksisterer ikke i princip, men kun i den ganske overfladiske detaljering.
      Da store grupper af mikroindividerne i vor organisme har fysisk dagsbevidsthed, vil dette betyde, at de samme sjælelige kvaler, den samme rædsel og dødsangst, den samme panik, som er til stede blandt dyrene og menneskene ved jordklodens unaturlige undergang, også er til stede hos de førnævnte mikroindivider, når vor organisme prisgives en unaturlig undergang ved ild.