| Indholdsfortegnelse for Bisættelse |
1. |
Menneskehedens åndelige horisontudvidelse og moralske kursændring |
2. |
Man begynder at indse, at kærligheden er den eneste vej ud af mørket |
3. |
Familiekærligheden er ikke det rette fredsstimulerende grundlag |
4. |
Jordmenneskeheden har ikke forstået, at næstekærligheden ikke blot er kærligheden til medmenneskene, men er kærligheden til alt levende |
5. |
Verdensgenløsningens nuværende mission |
6. |
Det er ikke familiekærligheden eller dens afskygninger: patriotisme, nationalisme o. lign., der udgør det verdensfrelsende princip |
7. |
Kærligheden til mikrovæsenerne i vor egen organisme bliver efterhånden også til et samvittighedsspørgsmål, der ikke kan ignoreres |
8. |
Væsenernes uvidenhed med hensyn til deres kropslige mikroverdens liv afslører dem som ufødte væsener eller fostre på dette felt |
9. |
Hvad sker der ved ligbrænding |
10. |
Drabet af et mikrovæsen har de samme skæbnevirkninger som drabet af et almindeligt synligt væsen |
11. |
Når menneskeheden har gjort overtrædelsen af det femte bud til en kulmination af sport og vellyst |
12. |
Når væsenet går over til antiligbrænding |
13. |
Hvorfor det højt indviede væsen ikke kan gå med til at lade sit lig brænde |
14. |
At fremragende, kendte okkultister har ladet deres lig brænde, kan ikke udgøre noget bevis for, at ligbrænding ikke er i strid med naturens love |
15. |
Det levende væsens fysiske organisme er et univers |
16. |
Stadfæstelsen af universets grundstof |
17. |
I tids- og rumdimensionen hvor X1 bliver maskeret til tanker, ting, former og stof, til erkendelse og oplevelse af liv |
18. |
Den materielle videnskab er ved at stå i stampe med hensyn til åndelig materie |
19. |
En ny videnskabelig forskningsmetode |
20. |
Hvorledes stjernernes og mælkevejens usynlige liv, hensigt og formål er gjort synligt i individets egen organisme |
21. |
Hvorfor den nuværende videnskabelige forskningsmetode umuligt vil kunne føre til livsmysteriets løsning |
22. |
Hvorledes den sande åndsforsknings resultat må være en absolut viden om og bekræftelse på væsenets udødelighed, ligesom den må give et positivt syn af Gud |
23. |
Livsmysteriets løsning kan kun tilegnes ad en vej, der ligger udenfor den gudløse materialistiske forskning |
24. |
Hvorfor jordmennesket igennem den direkte fysiske sansning kun kan få et teoretisk overblik over selve jordkloden |
25. |
"Den hellige ånd" eller en sanseform, der udgør vejen til livsmysteriets løsning |
26. |
Hvorfor den materielle videnskab umuligt kan se andet end livløshed |
27. |
Den materialistiske videnskabs kapacitet |
28. |
På "tværs" ad materien eller hvorfor den materialistiske forsker eller videnskabsmand ikke kan udtyde livets mening |
29. |
På "langs" ad materien eller "Guds korrespondance", "kosmisk bevidsthed" eller evnen til at "se Gud" |
30. |
Korsets tegn |
31. |
Det bliver "livsanalysen" og ikke "materieanalysen", der kommer til at udgøre det primære i den kommende verdensstat |
32. |
"Materialister" og "åndsforskere" |
33. |
Materialistens livsanskuelse |
34. |
Hvorfor det er ulogisk at antage, at en logisk skabelse kan finde sted uden et viljeførende jeg |
35. |
Hvorledes det ses, at det materialistiske livssyn skyldes manglende evne til at overskue problemerne |
36. |
Det gamle billede af Guddommen som en ærværdig olding, der bag skyerne dirigerer verdensaltet, er som symbol mere i kontakt med sandheden end det moderne materialistiske verdensbillede |
37. |
Alle kropslige organer har sin uroprindelse i en længst forsvunden tids materielle, tekniske og kemiske værksteder på andre kloder |
38. |
Den ny forskningsmetode og videnskab |
39. |
Den ny forskningsmetode og afsløringen af universets og dermed det levende væsens hemmelighed, mystik og identitet |
40. |
Det levende væsen rummer i sig alle universets hemmeligheder og bliver derfor det fuldkomneste undersøgelsesobjekt for opklaringen af universets og livets mysterium |
41. |
"Guds korrespondance" |
42. |
Det levende væsens organisme er i princip et univers med naturkræfter på samme måde som det almindeligt kendte univers |
43. |
Tænkningen som det højeste fundament for blodets skabelse og dermed for organismens sundhed |
44. |
Tanken er identisk med al kraft og bevægelse såvel i naturen som i organismen |
45. |
Det jordiske menneske betjener sig undertiden af et tankeklima, der tilhører et miljø, det forlængst er vokset fra |
46. |
Menneskeheden er endnu kun delvis blevet frelst gennem religionens og verdensgenløsningens tankeklimaer |
47. |
Hvorfor man skal elske hverandre |
48. |
Vor tanke er den højeste ydre naturkraft for vor organismes mikrovæsener |
49. |
Et livskraftoverskud der giver betingelser for, at individet kan overleve katastrofer, lemlæstelser eller påvirkninger, der ellers ville have en undergang til følge |
50. |
"Søvn", "træthed" og "hvile" |
51. |
Individet befinder sig i syv legemer og korresponderer med seks tilværelsesplaner |
52. |
Hvorfor tilværelsen udenfor det fysiske plan er mystik og mørke for det jordiske menneske og kun oplyses af et udødeligt håb om et evigt liv |
53. |
Søvnens natur og betydning for væsenets fysiske tilværelse |
54. |
Når et væsen underminerer sin soveevne |
55. |
Når væsenet får for lidt søvn |
56. |
Når væsenet får for megen søvn |
57. |
Individets forhold til dets organismes mikrovæsener og overholdelsen af det femte bud og næstekærlighedsloven |
58. |
Individets forhold til mikrovæsenerne i dets egen organisme er ikke en biting i skabelsen af dets skæbne |
59. |
Hvorfor vi i "Bisættelse" er kommet ind på analyser, der synes sagen uvedkommende |
60. |
Makrooplevelsen og mikrooplevelsen, samt makroindividet og mikroindividet |
61. |
Når et væsen føler smerte og lidelse, udtrykker det, at det har skabt unaturlige forhold for mikrovæsenerne i dets organisme |
62. |
Sammenspillet mellem makroindividet og mikroindividerne gennem nerverne og det heraf affødte almenbefindende for begge parter |
63. |
Hvorledes makrovæsenets levevis betinger kvaliteten af dets organismes mikroindivider og den heraf følgende skæbne |
64. |
Alt stof er levende |
65. |
En maskine er en art forlængelse af individets legemlige organisme |
66. |
Organisk materie |
67. |
Hvad man må kende for at være kapacitet i ligbrændingsspørgsmålet |
68. |
"Mineraler" og "mineralriget" |
69. |
Hvorfor mineralmaterien bliver opfattet som en død materie |
70. |
Når makroindividet bliver bedøvet |
71. |
"Mineralmikroindivider" og "organmikroindivider" |
72. |
Når mineralmikroindividerne forvandles til organmikroindivider |
73. |
Mineralmikroindividernes materie som beskyttelsesmateriale for organmikroindividerne |
74. |
Hvis et lig udelukkende var mineralmaterie, ville ligbrænding ikke være en befordring af det dræbende princip |
75. |
Hvorledes væsenerne udgør "materie" eller "stof" for overliggende og "universbærere" for underliggende væsener i spiralkredsløbet |
76. |
Ethvert væsen er en altdominerende faktor i bestemmelsen af livsbetingelserne for mikrovæsenerne i dets organisme |
77. |
Hvorledes vi selv bestemmer harmonien eller disharmonien i forholdet til vor organismes mikrovæsener |
78. |
Hvorfor livsmysteriets løsning ikke findes ude i himmelrummets fjerne mælkeveje, men i vor egen fremtræden som makrokosmos og mikrokosmos |
79. |
Vi har set individet som en gudelignende hersker over myriader af levende væsener |
80. |
Et panorama indenfor hvilket væsenerne med deres kærlighed kan fjerne alt det, der i dag gør jordens hospitaler, sygehuse og åndssvageanstalter nødvendige |
81. |
Der hvor det dræbende princip ikke er en livsbetingelse er det en overtrædelse af næstekærlighedsloven at praktisere det |
82. |
Der er intet som helst, der afkræfter jordkloden, solen og mælkevejene som levende væsener |
83. |
At jorden er en kugle modbeviser ikke dens identitet som levende væsen |
84. |
Jorden har i princip både mikrovæsener, blodomløb, muskulatur og skelet ligesom andre levende væsener |
85. |
Jorden har i princip åndedræt og ernæring |
86. |
Når videnskaben ikke erkender jorden som levende væsen |
87. |
At se jordkloden som levende væsen er i princip det samme som at se et væsen af vor egen art i en millionforstørrelse |
88. |
Hvorledes man bedst kan tilegne sig den rette opfattelse af en ligbrænding |
89. |
Makrokosmos' og mikrokosmos' størrelsesforhold til os er kun et kosmisk perspektivforhold |
90. |
Mellemkosmos, fjernkosmos og nærkosmos |
91. |
Hvis jordkloden, der er vort makroindivid, kom i brand |
92. |
Mellemkosmiske væseners rædsler og pinsler ved jordklodens undergang ved ild vil i princip være det samme som dem, der bliver mikrovæsenerne til del ved ligbrænding |
93. |
Makrolivet dør i en organisme samtidig med dens adskillelse fra makrojeget |
94. |
Hvad der sker med mikrovæsenerne i et lig |
95. |
"Forrådnelse" og "månetilværelse" |
96. |
Mumien som det sande gravmæle og dens stof som noget, der kan fredes eller tilintetgøres uden at være i strid med kærlighedsloven |
97. |
De mørke erfaringer og kærlighedslovens udvikling |
98. |
Når et individ lader hånt om enhver beretning om ligbrændingens unatur |
99. |
Hvorfor verden er fyldt med jammer, sygdom og lidelse |
100. |
Makrovæsenets og mikrovæsenets skæbnesamhørighed |
101. |
Ligbrænding kan aldrig blive en lov for den samlede menneskehed, og jordkloden kan ikke komme til at gå under ved ild |
102. |
Hvad det vil sige at tilhøre de mennesker, der ønsker deres lig brændt |
103. |
For at være i kontakt med livet må vi også erkende mikrovæsenerne i vor organisme som den "næste", vi skal elske som os selv |
104. |
Intet væsen kan blive fuldkomment, sålænge det ikke opfylder de fuldkomne livsbetingelser for mikrovæsenerne i sin organisme |
105. |
En Guddoms tale |
106. |
Hvem der tør trodse den guddommelige vilje ved at besværliggøre livet for mikrovæsenerne i deres egen organisme |
107. |
En verden af levende væsener hvis atmosfære kaster glans over den fysiske tilværelse og et mildnende skær over al jordisk ufuldkommenhed |
108. |
Det almene jordmenneskes beundring for blomster er af dræbende natur for de samme væsener eller former for liv |
109. |
En bisættelse eller jordefærd kan ikke være fuldkommen, sålænge den er behæftet med det dræbende princip |
110. |
Dekoration af afskårne blomster er det samme som en buket af afskårne plantelemmer og giver det udsmykkede en uren aura |
111. |
Plantevæsenets "kunstværker" |
112. |
Hvis menneskene kom ud for det samme forhold som det, de tilføjer plantevæsenerne |
113. |
Man må være forsigtig med bedømmelsen "fantasi" |
114. |
Hvorledes man kan kende forskel på sandhed og vildfarelse |
115. |
Moralbegreber der ikke eksisterer som videnskabelige fakta |
116. |
Guds veje er ikke uransagelige |
117. |
Verdensbilleder, kulturer, religioner og moralbegreber, der vil forgå |
118. |
Suggestion, tro og formodninger |
119. |
Væsener der hellere går med flokken den forkerte vej, end de går alene på den rigtige vej |
120. |
Floksystemet eller flokprincippet |
121. |
Det sennepskorn af hvilket himmeriges rige vokser frem på jorden |
122. |
Videnskaben eller væsener, der ikke mere kan tro og derfor kun kan finde tilfredsstillelse i kendsgerninger |
123. |
Den materialistiske videnskab er den begyndende "hellige ånd" |
124. |
Den mentale frigørelse, der fører væsenet op over dogmernes tågesumpe til den sande virkeligheds sollyse egne |
125. |
Væsener, der lader hånt om antiblomsterplukning, er åndeligt sovende væsener |
126. |
Påstande, der er et suggereret væsens manifestationer |
127. |
Med hensyn til blomsterplukning går næsten alle i flok |
128. |
En dekoration af afskårne blomster er i virkeligheden en mordglorie, men skjules af plantens skønne farve og pragt |
129. |
En forlængelse af blomstens dødsproces |
130. |
Modtagelige og uimodtagelige væsener for nærværende analyser |
131. |
Hvorfor der ikke er noget grundlag for indignation overfor blomsterplukkere |
132. |
Hvorledes vi har kunnet udrede beviserne for antiblomsterplukningens standpunkt som intellektuel harmoni med verdenslogikken |
133. |
En lille fortrop af jordens mennesker, der bærer verdensgenløsningen i deres skød |
134. |
Jordmenneskenes unaturlige levemåde befordrer professioner og leveveje |
135. |
Hvad verdensgenløsningen er indstillet på |
136. |
Hvad nutids- og fremtidsmennesker fordrer med hensyn til de store facitter |
137. |
"Troende" mennesker har ikke brug for nogen intellektuel udredning af dogmerne eller livsfacitterne |
138. |
Udenfor det religiøse område findes der også "troende" mennesker, der har mindre brug for virkelig logik end for almenopfattelse |
139. |
Verdensplanen er så hårfin i sin struktur, at selv den mindste afvigelse fra logik skaber disharmoni i det pågældende væsens liv |
140. |
Når man ikke har evne til at være i kontakt med verdensplanens logik |
141. |
Hvad den evige verdensplan betinger |
142. |
Hvilke væsener der har brug for nærværende kosmiske analyser |
143. |
Væsenernes vækst bort fra de vanemæssige overtrædelser af livslovene foregår næsten umærkeligt og ikke i spring |
144. |
Hensigten med nærværende kosmiske analyser |
145. |
Sandhedens blottelse i form af kosmiske analyser bliver et universelt defensorat for alle levende væsener |
146. |
Fremtidige menneskeheder vil få helt andre organismer eller legemer end dem, det jordiske menneske af i dag manifesterer sig i |
147. |
Tekniske og kemiske apparater og maskiner udgør den første spæde begyndelse til udviklingen af levende væseners organer på fremtidige kloder eller verdener |
148. |
Det vi kalder "døden" |
149. |
Organismens undergang og skabelsen af en ny organisme og dermed skabelsen af barndom, ungdom, manddom og alderdom |
150. |
Hvorfor væsenerne ikke kan genkende hinanden fra deres tidligere liv |
151. |
Uvidenheden om reinkarnationen trods Bibelens og Kristi udsagn herom |
152. |
Når Johannes Døber og Kristus kunne inkarnere på jorden efter en fortidig tilværelse samme sted, hvorfor skulle det så være umuligt for andre væsener, rent bortset fra den kendsgerning, at uden reinkarnation er en evig tilværelse umulig |
153. |
Åndsvidenskaben vil åbenbare væsenernes evige liv. Den overfysiske væsenskerne |
154. |
Det evige liv er ikke en forandring af livslovene eller af de øvrige bærende fakta i tilværelsen |
155. |
Hvis reinkarnationen ikke eksisterede, måtte verdensaltet være kaos og tilfældighed |
156. |
Tilfredsstillelse af ønsker og begær og opnåelse af fordele, som kun bliver mulige i kraft af reinkarnationen |
157. |
Fordele ved væsenets udskiftning af sit fysiske legeme og det heraf affødte ophold i den åndelige verden |
158. |
Reinkarnationen og den herunder henhørende naturlige fødsel og død er livets største kærlighedsprocesser |
159. |
En begravelse eller bisættelse bør absolut ikke være en sørge- eller begrædelsesfest |
160. |
Igennem den normale søvn kan de overlevende på det fysiske plan have forbindelse med de afdøde, hvorved man efterhånden vil komme bort fra at føle døden som en adskillelse |
161. |
Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen |
162. |
Jeget, organismen og maskinen |
163. |
Det levende væsens fysiske og psykiske legemer, materier og tankestoffer |
164. |
Hvorfor kun den hellige ånd eller åndsvidenskaben kan udfri menneskene af mystikkens tågeslør |
165. |
Et diskarneret væsen |
166. |
Den fysiske fødsel |
167. |
Hvorfor enhver form, ting eller genstand må ældes, forvitre og forgå |
168. |
Hvorledes troen på "døden" er kommet ind i verden |
169. |
Hvorledes jeget igennem sin skiftende dagsbevidsthed oplever sin uforgængelighed igennem de forgængelige ting |
170. |
Jegets forhold til dets afsjælede, fysiske legeme eller lig |
171. |
Den uhyggeligste oplevelse en "afdød" kan have med hensyn til sit lig |
172. |
Almindelig begravelse er at foretrække fremfor ligbrænding |
173. |
Den fuldkomne, naturlige bisættelse vil få vanskeligt ved at blive praktiseret på grund af verdens forvirrede begreber om samfundsøkonomi |
174. |
Behandlingen af et lig, samt dets udsmykning |
175. |
Det utiltalende ved en almindelig begravelse |
176. |
En begravelses- eller bisættelsesceremoni, der er en velsignelse og i kontakt med kærlighedens og livets evige love |
177. |
Egoisme eller selviskhed skærer verdenssamfundet i stumper og stykker |
178. |
Internationalisme er det bånd, hvormed Gud sammenføjer verden |
179. |
Menneskehedens sande styrelse er udelukkende "alkærlighed", der er højt hævet over nationalitet |
180. |
Ethvert levende væsen er vor næste |
181. |
En ny tone fra himlen eller den begyndende virkning af den ny kosmiske verdensimpuls |
182. |
Hvad vi er blevet vidne til i denne vor analysering af mikrovæsenerne |
183. |
Den virkelige åndsvidenskab og væsener, der endnu lever i den hedenske næringskultur, der udløser mord og drab på dyrene |
184. |
En kærlighed, der kun gælder medmenneskene, kan aldrig udgøre den fuldkomne overholdelse af næstekærlighedsloven |
185. |
Hvilke felter, der er væsentlige for det jordiske menneske med hensyn til udviklingen af næstekærlighed |
186. |
En zone, hvor overholdelse af kærlighedsloven kun kan ske som et "mindste onde" og en zone, hvor der ingen hindringer er for overholdelse af nævnte lov |
187. |
Hvad praktiseringen af det mindste onde kan føre til |
188. |
Det jordiske menneske lever på en masse dræbende traditioner og forestillinger, der forlængst er ophørt med at være livsbetingelse |
189. |
Hvorfor man må vænne sig af med de gamle hedenske traditioner og vaner, som ikke mere er en livsbetingelse |
190. |
Ethvert væsen er nødsaget til at manifestere eller udtrykke sig igennem de manifestationer, der er dets udviklingstrins symptomer eller kendemærker og opleve virkningerne heraf |
191. |
Sandhedens åbenbaring er ikke, hvad individerne siger, men hvad livet selv og den herpå baserede åndsvidenskab eller hellige ånd afslører |
192. |
Livet, verden eller tilværelsen er i ethvert givet øjeblik og på ethvert trin absolut fuldkomment |
193. |
Udviklingens store mål og den sande verdensgenløsning |
194. |
Hvis man er misfornøjet med sin nuværende skæbne |
195. |
Hvad ophavet til nærværende analyser tilsigter eller føler som sin opgave |
196. |
Hvis man længes imod højere tilværelsesplaner eller man er tilfreds med det plan, man lever i |
197. |
Hvor det virkelige syn af Gud begynder, og hvor man bliver "ét med Faderen" |
198. |
Den kommende behandling af lig og deres bisættelse i fællesmausoleer |
199. |
Fremtidsmenneskenes syn på nutidsmenneskene |
200. |
Hvorfor nutidsmennesket har vanskeligt ved at forstå fremtidsstatens kosmiske hensyntagen til dens lig og store forståelse af livet i mikrokosmos såvel som i mellemkosmos og makrokosmos |
201. |
Spørgsmål, der begynder at gøre sig gældende for det åndeligt udviklede nutidsmenneske |
202. |
Når alle jordens nationer er blevet til én stat, og alverdens mennesker er blevet til ét folk |
203. |
Når arbejde bliver betalingsmiddel, får alle råd til et økonomisk fuldkomment liv |
204. |
Den fuldkomne bisættelse |