Med hensyn til "ligbrænding", da vil denne også udtrykke et forhold mellem makroindivider og mikroindivider. Og det store spørgsmål for den samvittighedsfulde og følelsesudviklede forsker vil derfor komme til at dreje sig om, hvilken indflydelse dette forhold gensidigt har på de pågældende makro- og mikroindivider. Og i følge alle de oplysninger og analyser, der har været fremført i denne bog, vil det nu ikke være så svært at forstå efterfølgende analyse af dette problem.
      At se en ligbrænding i sin virkelige dybeste konsekvens lader sig ikke gøre gennem det almindelige fysiske syn af et medvæsens organismes opbrænding, idet mikroindividerne i samme organisme perspektivisk set er altfor langt borte til, at de, for denne materielle form for skuen, kan vise sig som levende væsener. De fremtræder i nævnte skuen kun som "materie". En sådan ligbrænding vil derfor set med det jordiske menneskes fysiske øjne kun forme sig som en opløsningsproces af mineralske og animalske stoffer, en stegning, brankning og forkullelse af tilsyneladende død materie.
      For at blive vidne til virkeligheden i en ligbrænding må man komme begivenheden på så nært hold, at den tilsyneladende døde materie ikke mere fortoner sig som materie, men derimod klart fremtræder som det, den i virkeligheden er, nemlig en verden befolket med myriader af levende væsener ligesom vort eget synlige tilværelsesplan. At komme nævnte mikroverden på så nært hold, at man ser dens enkelte individers liv og færden, deres lidelser og kvaler lader sig lettest gøre i det felt, hvor nævnte verden er mest åbenbaret. Da det jordiske menneske selv er et mikroindivid, vil nævnte felt således være dets eget liv og færden i dets egen verden, hvilken jo netop er en mikroverden overfor de overliggende spiralers væsener.