Bisættelse
86. KAPITEL
Når videnskaben ikke erkender jorden som levende væsen
Vi har altså her påvist nogle enkelte af de faktorer, der viser, at jorden, den omfattende klode vi befinder os på, ikke er en klump død materieophobning, og at de fremtrædende realiteter, vi kalder "naturkræfter", ikke er tilfældige, unyttige foreteelser, men er et levende væsens livsfunktioner, fuldstændigt analogt med livsfunktionerne og bevægelserne i vor egen organisme, og at jorden således er et levende væsen. Ja, synet heraf er endog så fremtrædende, at det ikke engang betinges af noget kosmisk klarsyn, men rent intelligensmæssigt vil blive den logik, en hvilken som helst videnskabelig forskning tilsidst må bøje sig for. I modsat fald vil ingen videnskab kunne blive fuldkommen matematisk stabiliseret. En videnskab, der kun kender jorden som en "planet", men ikke som "et levende væsen", og derfor ikke har nogen rede på de umådelige naturkræfters sande identitet som dette levende væsens livsfunktioner, men tror dem identiske med blinde, tilfældige kraftudløsninger uden intelligensmæssig viljekontrol, uden mål og med, har intet med logik at gøre, er ikke videnskab, men er udtryk for uvidenhed, primitivitet og ufuldkommenhed i sin verdensanalyse.
      En videnskab, der accepterer troen på, at så gigantiske kræfter som planeterne, solene og mælkevejene i deres egen natur er døde "naturkræfter", tilfældigt flydende om i verdensaltet, og at det levende liv, vi kender som mennesker, dyr og planter, og som overfor disse nævnte realiteters umådelige masse helt forsvinder i mikrotilstand, næsten bliver lig intet, skulle være det eneste område for disse gigantiske kræfters udnyttelse i livets tjeneste, at disse milliarder og atter milliarder af "hestekræfter", manifesteret på områder, der selv målt i "lysår" bliver millionfoldige, bliver utallige, kun har til opgave at opretholde de støvfnug, vi før nævnte som mennesker, dyr og planter, er at tilbede ufuldkommenheden, er at leve i døden i stedet for i livet, det er at gå bevidstløs hen over verden.
      En sådan videnskab vil overfor fremtidens anerkendte og matematisk stabiliserede videnskab være ligeså ulogisk, barnlig og primitiv som en verdensopfattelse fra oldtiden er overfor det, vi idag kalder "moderne videnskab".