Så vil man måske påstå, at jorden ikke er en organisme, har ikke kød og blod, har ikke de foreteelser, vi ellers er vante til at erkende som betingelser for en levende fysisk organismes fremtræden. Men er denne påstand ikke også abnorm? – Hvad er kød, blod og organisk materie?
      Er det ikke netop en officiel videnskabelig kendsgerning, at de nævnte realiteter består af levende væsener: celler, molekyler, blodlegemer osv. altså af mikroindivider, således som vi i det foranstående har lært? – Men mangler jorden mikroindivider? – Er ikke samtlige levende væsener indenfor dens område, mennesker, dyr og planter, mikroindivider, organisk materie, en slags celler og molekyler i dens fysiske organisme, ligesom dens blodomløb i form af vandets bevægelse heller ikke står tilbage for noget som helst andet fremskredent organisk legemes? Desuden kan vi heller ikke komme uden om, at dens faste sten- eller mineralformation i princip har den samme mission som skelettet i enhver anden organisme, nemlig at være det faste bærende underlag for organismens mindre faste eller blødere, men absolut nødvendige materier. Jorden har jo også sådanne mindre faste og blødere materier umiddelbart hvilende på sit "skelet". Disse materier kalder vi ganske vist "jordlag". Men er disse jordlag ikke ligeså impulsive og levende som de blødere dele i de kendte organismer? – Foregår der ikke her en lige så kolossal udløsning af kemiske stofforvandlingsprocesser som i vor egen muskulatur? – Er det ikke netop denne udløsning, der skaber kul, guld og ædelstene, giver plantens rødder næring? – Kunne dette finde sted, hvis jordlagene kun var dødt materie, hvis indhold var absolut blottet for enhver vibration eller bevægelse, var absolut stilhed? – Er det ikke jordlagenes kemiske proces, der går igen i vort eget kød og blod, skaber vor huds overflade og får hver enkelt lille hår til at spire frem? –