Bisættelse
79. KAPITEL
Vi har set individet som en gudelignende hersker over myriader af levende væsener
Og gennem dette omrids har vi altså set, hvorledes det levende væsen ikke var blot og bar en samling nerver, kød, sener og ben, et kvantum blod, væsker og kemikalier, at dets organisme ikke var blot og bar et redskab for dets egen manifestation, men også samtidig var et verdensalt, et univers, var et rige i hvilket det var en gudelignende hersker over myriader af sjæle, af levende væsener, og at denne side af dets natur var en næsten altdominerende faktor i skabelsen af dets eget møde med det virkelige lys, den virkelige lykke, og at uvidenhed, ukærlighed og manglende hensyntagen til denne del af dets fremtræden er de grundårsager til en hvilken som helst af de realiteter i dets skæbne, der fremtræder under begrebet "sygdom".