Hvert enkelt makroindivid er altså universophav for en serie af mikroindivider, idet dets organisme består af en hærskare af mikroindividers organismer fra mange forskellige grader og trin i udvikling. På samme måde er mikroindividet igen universbærer for de små væsener, hvoraf dets egen organisme er opbygget. Men når ethvert individ, og derfor også ethvert menneske således udgør en universbærer for myriader af mikroindivider eller væsener fra underliggende spiraler, bliver det samme menneske en altdominerende faktor i bestemmelsen af skabelsen af livsbetingelserne for disse små væsener i dets organisme, der jo er deres univers. Det nævnte væsens daglige liv og færden kan være af en sådan natur, at den er i harmoni med de evige love og derfor skaber de fuldkomne betingelser for en lys, ophøjet og harmonisk tilværelse i den pågældende organisme for mikroindividerne. Men den samme daglige færden kan også være af en så ufuldkommen og slet natur, være i så skrigende disharmoni med de realiteter, på hvilke en absolut lykkelig tilværelse for mikroindividerne er baseret, at den pågældende organisme for dens små retmæssige beboere bliver en koncentreret skueplads for dødbringende "naturkatastrofer" (makroindividets sygdomme), og der kommer invasion af fremmedvæsener (skadelige bakterier og baciller) der ved deres myrdende og dræbende egenskaber kan gøre denne mere og mere abnorm og svækket for tilsidst helt at bevirke dens undergang, røve den fra dens retmæssige beboere og dermed afføde en unaturlig død for dens ophav. Det er dette, der sker ved nydelsen af skadelige og unaturlige føde- og drikkemidler, manglende hygiejne og sundhedspleje, tilegnelse af uheldige nedbrydende vaner og laster.