Da mineralmikroindividerne er følelsesløse på det fysiske plan og har deres dagsbevidsthed på et åndeligt plan, vil en opløsningsproces af mineralmaterie således ikke kunne afstedkomme smerte og lidelse for selve disse væsener, om end den naturligvis i stor udstrækning indirekte ville komme til at skabe smerte og lidelse for makroindividet, idet dette derved mistede beskyttelsen og fundamentet for sine organmikroindividers tilværelse, der igen måtte blive et kaos og gøre de nævnte små væseners mission som bærer af makroindividets fornemmelsesevne umulig. En opløsningsproces af mineralregionen i et levende væsens fysiske organisme ville betyde organismens undergang eller makroindividets såkaldte fysiske død.
      Noget ganske andet gør sig derimod gældende for mineralmaterien udenfor de organiske legemer. Her betyder smeltning, opløsning, krystallisering kun ganske naturlige processer. Og hvis en af makrojeget forladt fysisk organisme, hvilket vil sige et lig, udelukkende var af mineralmaterie, ville en "ligbrænding" være ganske naturlig og uden nogen som helst befordring af det dræbende princip med dets tilhørende lemlæstelse og lidelse. Men et lig består ikke udelukkende af mineralmaterie, er ikke en "død" organisme, fordi den er forladt af makrojeget. Den er endnu univers for levende og fysisk bevidste organmikroindivider. Og vi skal i det følgende blive vidne til, hvor nedværdigende hedenskab og overtrædelse af det femte bud en "ligbrænding" i sin sande natur er, og hvor umulig den derfor vil være i en hvilken som helst civilisation og kultur, der er baseret på den allerhøjeste visdom og kærlighed.