Forannævnte proces er i henhold til Livets Bogs andet bind, hvor al materieskabelse er specielt analyseret, den første spæde begyndelse til skabelse af organismer for en for de pågældende mineralmikroindivider kommende bevidst fysisk tilværelse. Når denne krystalliseringsproces er tilstrækkeligt udviklet eller fremskreden, indtræder jegerne i mineralmaterien, og "krystallerne" bliver "levende". Isblomsterne har fået varme, liv og duft. Og vi kalder dem ikke mere "krystaller", men – "planter". Mineralmikroindividerne har forladt "salighedsriget", er gået til det fysiske plan, er blevet til organmikroindivider. "Adam'er" og "Eva'er" er udvandret fra "paradisets have", er blevet gæster i det dræbende princips zone.
      Men de har endnu deres overjordiske eller himmelske natur så meget i behold, at den selv her i denne mordenes og drabenes hjemstavn, i form af vegetationens farve og duft, urokkeligt afspejler den himmelske verden, som alle fysiske væsener engang har forladt. Hvad ville vel den fysiske verden være uden denne vegetations stråleglans? – Hvad ville en sommer være uden grønne skove og enge, blomster og blade? –
      En sommer uden disse himmelske momenter ville ikke være nogen sommer, og en fysisk verden uden vegetation ville være en følelsesløs verden, en verden uden bevidst fysisk liv, en altdominerende ørkentilstand ville gøre sig gældende der, hvor vi nu ser det levende bevidste liv oplever dagens lys, får lov til at nyde det guddommelige skaberværk, får lov til selv at være bevidst medophav til livets fremvækst.