I ethvert levende væsens organisme her på det fysiske plan findes der, som udtrykt i foranstående, to i meget stor udstrækning fra hverandre afvigende grupper af mikroskopiske væsener. I henhold til den specielle natur, de hver for sig repræsenterer, kan vi kalde den ene gruppe for "mineralmikroindivider" og den anden for "organmikroindivider". Disse to overfor hinanden meget kontrastrige individgrupper fremtræder naturligvis igen hver især i mangfoldige indbyrdes forskellige væsensarter; men det har ingen betydning her i denne forbindelse. Her er det kun af interesse at kende de nævnte to gruppers særlige bevidsthedstilstand. Som vi allerede har berørt, er det kun organmikroindividerne, der har evne til at sanse på det fysiske plan, medens mineralmikroindividernes fysiske sanseevne endnu er så langt tilbage i udviklingen, at de pågældende væsener endnu ikke har nogen bevidst fornemmelse af det fysiske plan. Medens de første væsener har en vågen dagsbevidsthed på nævnte plan, har mineralmikroindividerne på samme plan endnu kun bevidsthedsfunktioner, der tilsammen vil være at udtrykke som deres "underbevidsthed". Deres vågne dagsbevidsthed har de derimod endnu på det åndelige plan, hvilket i dette tilfælde vil sige "salighedsriget". De oplever således en bevidst form for tilværelse, men denne er ikke fysisk. Men i henhold til deres underbevidste funktioner er de i deres udvikling på vej ned mod det fysiske plan. Og det er denne deres nedadstræbende underbevidste energiudløsning, der viser sig på nævnte plan som identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet "krystallisering" eller "mineraldannelse".