Bisættelse
68. KAPITEL
"Mineraler" og "mineralriget"
Med hensyn til metallerne udgør de også en af de særlige kombinationer af grundenergierne.
Som jeg allerede før betegnede, udgøres denne metallernes sammensætning i særlig grad af den anden, sjette og femte grundenergi.
I henhold til disse tre energiarters særlige natur og inddelingsforhold i nærværende sammensætning, bliver denne identisk med en materie, hvis vibrationsstyrke er af en så høj natur, at den som redskab for skabelse af bevidsthed direkte kun tjener levende væsener af en helt anden natur end de såkaldte
"organiske".
Ved
"organiske" levende væsener forstås alle væsener, der kommer ind under begrebet
"planter" og
"dyr".
Den nævnte materie udgør bevidsthedsmateriale for en helt anden væsenskategori end de her på jorden almindeligt kendte former for levende væsener.
Den bliver således udtryk for et helt andet og for jordiske mennesker fremmed tilværelsesplan.
Da nævnte materie er kombineret sammen med
"tyngdeenergi", er den i sin groveste form synlig på det fysiske plan og derved i denne form i daglig tale medregnet til
"fysisk materie".
Denne art
"fysisk materie" er altså igen identisk med alt, hvad vi kender under begrebet
"mineraler", der igen er det samme som guld, sølv, kobber, jern, alle slags stene, krystaller o.l.
Alt, hvad der kommer ind under disse begreber, er da også i tilværelsen tilsammen udtrykt under begrebet
"mineralriget".