Når vi i denne min bog om bisættelse er kommet ind på så dybtgående felter sagen vedrørende, at de fra en overfladisk betragtning, for enkelte af læserne, måske kan synes hovedemnet ganske uvedkommende, så skyldes det netop sagens, i henhold til ovennævnte, alvorlige natur i forbindelse med den omstændighed, at vi ikke har følt os berettiget til at forvente, at læserne sad inde med de for den rette forståelse af en ligbegængelses sande analyse nødvendige forkundskaber. Dette gælder navnlig med henblik på den under samme emne henhørende vildfarelse, der hedder "ligbrænding", og som indtil en vis grad er blevet et dogme, der blindt og uden nogen tilstrækkelig intelligensmæssig stabilisering af enkelte individer påberåbes udelukkende i kraft af den spinkle begrundelse, at "fremragende okkultister har ladet deres lig brænde".
      Med henblik på det gennem denne begrundelse afslørede ukendskab og primitive følelsesforhold til mikrokosmos i forbindelse med stærke opfordringer til os om et svar på ligbrændingsspørgsmålet, har vi, for at et sådant svar skulle kunne få den fornødne logiske eller intelligensmæssige vægt, følt det nødvendigt, således som det gennem det foranstående nu er blevet læseren bekendt, at give nogle enkelte omrids af jegets forhold til mikrokosmos og derigennem, i forbindelse med det efterfølgende, give ham, i alt fald, de mest uundværlige faktorer i hænde for skabelsen af hans retmæssige erkendelse af forholdet mellem hans eget jeg, hans organismes dybder og de guddommelige love.