Men ligesom individet kan få for lidt søvn, således kan det også få for megen søvn. I et sådant tilfælde bliver nerverne ligesom "forvoksede". Fornyelsen bliver unaturlig, og nerverne dermed i tilsvarende grad uegnet som ledning for livskraften. Der opstår derved omtrent de samme symptomer som ved for lidt søvn med træthed, værken i lemmerne, hovedpine og ugidelighed.
      Med hensyn til, hvor megen søvn et individ skal have, kan der ikke gives nogen for alle fælles regel, idet det er meget individuelt. Men man skal i alt fald have så megen, at man på naturlig måde vågner af sig selv. Og hvis man så i tilknytning hertil kun betjener sig af rene og ædle tankeklimaer, da vil nævnte naturlige opvågnen være ledsaget af en følelse af et sådant velvære og en sådan arbejdslyst, at enhver tanke om at fortsætte hvilen eller sengelejet i højeste grad er ubehagelig, hvorfor man skyndsomt forlader dette for i strålende humør og livsglæde at gå de med den ny dag forbundne oplevelser, frembringelser og foreteelser i møde.