Individets fysiske bevidstløshed eller søvn betyder altså kun tankestandsning på det fysiske plan. Det lever og tænker under denne tilstand gennem de øvrige legemer og oplever således livet på disse legemers tilværelsesplaner. At dette er en fra den fysiske tilværelse helt afvigende form for oplevelse af liv er naturligvis en selvfølge. Men dette livs natur har ingen interesse for vort emne her, og jeg må derfor med hensyn til dettes analyser også her henvise til Livets Bog.
      Da søvnen, som vi har set, udgør en slags helbredelse, udbedring og fornyelse af de små skader eller brud på nerve- og tænkeorganerne, som tankeprocessens "elektriske strøm" har slidt eller forvoldt, bliver det her synligt, hvor betydelig en faktor søvnen er for ethvert individ. Uden denne ville en fysisk tilværelse være ganske umulig.
      Ved en bestemt sum af tænkning og dennes forplantning gennem hele organismen i form af tilsvarende legemligt arbejde opstår der, som før nævnt, små mikroskopiske skader eller lemlæstelser i nerverne, der jo udgør tankeprocessens "ledningsnet". Efterhånden som disse skader eller brud tager til, bliver nervernes strømførende egenskab i tilsvarende grad svækket. Denne svækkelse udgør, som læserne allerede ved, det samme som "træthed". Efterhånden som strømføringen bliver svækket, bliver strømmen af en tilsvarende lavere og lavere spænding. Men da strømmen udgør selve individets fornemmelse af det pågældende tilværelsesplans liv, bevægelse og energi, bliver denne fornemmelse også i tilsvarende grad i aftagende. Denne aftagen af individets evne til at fornemme livet oplever det som "søvnighed". Når et individ er "søvnig", vil det altså betyde, at nerverne er "opslidt", de mikroskopiske brud og lemlæstelser er på sit højeste, er af en sådan fremtrædende natur, at de så at sige lukker af for strømmen, hvorved tankestandsningen og dermed bevidstløsheden eller søvnen i tilsvarende grad naturligvis må gøre sig gældende.
      Under den i form af bevidstløsheden eller søvnen fremtrædende afspænding af nerverne læges, heles og udbedres disse. Når denne helbredelsesproces er til ende, begynder strømføringen atter at gøre sig gældende, hvilket igen vil sige det samme, som at individet "vågner". Med fornyet kraft, styrke og velvære fornemmer det atter livet, ser dagens lys og oplever blodets varme i sine årer.