Ovennævnte tankestandsning kan også foregå på en måde, der er naturlig og fremtræder da for os som det, vi kalder "søvn". Søvnen udgør en proces, ved hvilken individet kan eksistere ved hjælp af opsparet magnetisme eller livskraft til fordel for en tankestandsning. Ved hjælp af denne tankestandsning bliver individets fysiske tankeorganer indtil en vis grad sat ud af funktion. Men idet de således bliver sat i stilstand, bliver afspændet for den identisk med tænkningen fremtrædende "elektriske" strøm eller udladning, opstår der betingelser for en "reparation", fornyelse eller udbedring af de små mikroskopiske brud eller skader, som den nævnte "elektriske" strøms slid har forvoldt i hele nerve- og tankesystemet. Det er den samlede fornemmelse af disse små brud eller skader, vi kender som "træthed". Og det er den styrke og fornemmelse af velvære, som nævnte udbedring og fornyelse giver legemet, vi kalder "hvile".