Medens verdensgenløsningen hidtil således i særlig grad har været baseret på udvikling af menneskers kærlighed til mennesker, vil den igennem den store ny kosmiske verdensimpuls fremtidig i særlig grad også komme til at stimulere og udvikle menneskers kærlighed til dyrene og alt det øvrige liv i tilværelsen og derved føre menneskene ud af dyreriget, ud af det dræbende princips favntag, hæve dem op af de sidste indenfor den religiøse verden endnu forekommende store rester og dønninger af den i Livets Bog udtrykte "mørke verdensmoral" og vise dem, at deres nuværende religiøse liv, hvad enten det er buddhistisk, kristent, muhamedansk el. lign., i stor udstrækning i sin virkelige analyse endnu kun er at udtrykke som – hedensk. Først når selvopholdelsesdriften ikke mere er baseret på overtrædelsen af det femte bud "du skal ikke ihjelslå", men derimod udelukkende hviler på kærlighedens livgivende princip "vend den højre kind til, når du bliver slået på den venstre", da er hedenskabet "historie", da er det "en saga blot". Da funkler jordens atmosfære i den ligeledes i Livets Bog omtalte "lyse verdensmorals" stråleglorie. Da er menneskeheden blevet "ét med Faderen".