Som vi her har berørt, udgør tanken altså det samme som individets livskraft og er dermed hovedfaktoren i bestemmelsen af individets sundhed og sygdom såvel legemligt som sjæleligt. Da individets organisme udgør et "univers" eller en bolig for myriader af mikroskopiske væsener, er det ikke alene for individet selv, at denne livskraft bliver sundheds- og lykkebestemmende. Den er også en stor medvirkende faktor i skabelsen af de små mikrovæseners skæbne. I deres "univers" udgør den jo den højeste ydre kraft, hvilket vil sige "naturkraft". Her må man huske på, at de nævnte væsener hver især også har en lille organisme, der igen er bolig eller "univers" for myriader af nogle i forhold hertil fremtrædende mikrovæsener. Da de således har en organisme, må de nødvendigvis også udløse en form for tænkning og den dermed identiske magnetisering, thi ingen organisme kan uden magnetisering undgå at udgøre et "lig".