På basis af foranstående er verdensreligionerne blevet til. Og på samme basis er deres ophav blevet kaldt "verdensfrelsere". De var nemlig væsener, der i større udstrækning end almenheden betjente sig af det for mennesket normale tankeklima, betjente sig af den rigtige livskraft, samtidig med at de gjorde dette tankeklima bekendt for medvæsenerne. Nævnte tankeklima blev så i form af religioner og moralforædling den første begyndende og nye retmæssige "livskraft" eller magnetisme for de jordmenneskelige organismer. Og da menneskene ved at beskæftige sig med dette tankeklima, ved at lade det gennemstrømme deres hjerne og nerveorganer, ved at gøre sig til åndsforskere, ikke kan undgå at få deres blod elektriseret eller gennemstrømmet af dettes forfinede og for lavere instinkter tilintetgørende energier, og deres blod og dermed alle øvrige organiske detaljer forfinede, gjort mere normale, tilværelsen mere lidelsesfri, og livet mere identisk med lykke, måtte al sand religionsskabelse og dens ophav nødvendigvis for menneskeheden komme ind under begrebet "verdensfrelse" eller "verdensgenløsning". Dermed er jo ikke sagt, at de kendte religioners identitet som "normaltanker" eller "normallivskraft" for det menneskelige blod og den menneskelige bevidsthed har været i hundrede procents renkultur – tværtimod. Religionerne kan kun udtrykkes som nogle af lavere eller primitive jordmenneskelige tankearter og misforståelser fortyndede overleveringer af deres ophavs enkelte, hundrede procents normale tankeguldkorn eller virkelige symbolik eller analyser af de evige fakta. Og som følge heraf bliver de samme religioner i tilsvarende grad blottet for at kunne udløse den hundrede procents blodelektrisering, der giver individet den urokkelige og sande fuldkomne, sygdomsfri lykketilstand. Individerne er gennem de til dato eksisterende religioner eller moraltankeklimaer endnu kun delvis blevet "frelst", ganske uafhængigt af hvor meget de så end selv måtte anse sig for at have opnået denne tilstand i sin fulde helhed. Derfor ser man også det særsyn, at de såkaldte "gudfrygtige", "hellige", "rettroende" og "salige" mennesker er befængte med sygdomme og lidelser ligesåvel som de såkaldte "ugudelige" og "vantroende", "røvere" og "mordere".