Da tanken er den magnetisme, den livskraft på hvilket blodets konsistens og kvalitet og dermed individets hele virkelige lykke og velvære er baseret, bliver tankens art, natur og kvalitet hovedfaktoren i enhver form for et levende væsens normale såvel som unormale fremtræden i tilværelsen. Er de tankearter eller tankeklimaer, som passerer gennem individets tankeorganer og dermed skaber dets vilje- eller handlemåde, af en unormal eller abnorm karakter, bliver samme individs blodmagnetisering eller livskraftoverføring og dermed dets organisme som tidligere nævnt også unormal eller abnorm, idet nævnte kraftoverføring er identisk med tænkningen. Da de jordiske menneskers udvikling i de senere årtier er gået uforholdsmæssigt stærkt frem, befinder de samme mennesker sig i tilsvarende grad i en udviklingszone, hvis normale tankeklimaer de endnu ikke rigtig er blevet fortrolige med. Følgen heraf bliver, at de i stor udstrækning betjener sig af ældgamle tankeklimaer (forestillinger), hvis energiudløsende natur kun kan være at betragte som normal magnetisme eller livskraft for organismer i lave primitive dyriske stadier, som de jordiske mennesker med den højeste del af deres bevidsthed faktisk forlængst har forladt. Mellem de jordiske menneskers organismer og tankeklimaer er der således i tilsvarende grad en vis disharmoni. En vis form for unormal tænkning og dermed overføring af en tilsvarende unormal livskraft til organismerne vil derfor være fremherskende. Disse organismer kommer derved i samme grad til at fremtræde som syge, som svækkede, som modstandsløse overfor infektion m.m. Organismerne er stemplede med smerte og lidelse. "Helvedes ild" flammer over den jordmenneskelige tilværelse.