Hvad er da tænkning, siden den spiller så stor rolle i individets tilværelse? – Tænkning er en gennem individets hjerne- og nerveorganer koncentreret udløsning af "overfysiske" kræfter. I henhold til Livets Bog er "overfysiske" kræfter igen det samme som højere elektriske bølger eller vibrationer. Disse bølgers modtagelse og afsendelse gennem organismen fornemmes som "tanker". Denne fornemmelse er igen det samme som oplevelsen af livet. Når et individ tænker, vil det altså sige det samme som, at der gennem dets nerver og hjerneorganer, der i dette tilfælde vil være at betragte som et "radioanlæg" af overordentlig fin konstruktion, går en strøm af elektriske bølger, der i forhold til de sædvanlige radiobølger er overordentlig mikroskopiske. Medens denne strøm indadtil opleves som tanke, som fornemmelse af livet, viser den sig udadtil som – "magnetisme", der igen i dette tilfælde er det samme som det, vi kalder "livskraft".
      Idet tankerne således er det samme som fine elektriske bølger, der gennemstrømmer organismen, vil enhver tænkning være identisk med en eller anden form for – "elektrisering" af organismen, hvilket igen i dette tilfælde vil sige det samme som en "overfysisk" kraftpåfyldning. Denne "elektrisering" eller kraftpåfyldning udløses direkte i blodet. Tænkningen bliver derved det højeste fundament for blodets skabelse, og dets kvalitet må derfor stå og falde med tænkningens natur og kvalitet. Da blodet igen udgør det bærende fundament for selve organismens skabelse, vedligeholdelse og velbefindende, bliver tænkningen således selve livets allerhøjeste manifestationsfaktor. – Det et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, medens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære.