For rigtigt at kunne forstå de realiteter, der viser, at den retmæssige ligbegængelse og dermed dette, at enhver form for "ligbrænding" i realiteten er det samme som en katastrofal undergang af et "univers" og dermed betyder en unaturlig og smertefuld død for de i samme "univers" eller lig eksisterende myriader af mikrovæsener, vil det være nødvendigt for læserne at sætte sig ind i studiet af en organismes identitet som "univers", hvilket sidste i dette tilfælde ikke skal betyde verdensaltet, men derimod et selvstændigt stjerne- eller mælkevejssystem, og jeg skal derfor her gå over til at give et lille kort omrids af de kræfter, der udgør hovedfaktoren i ethvert "univers" såvel som i enhver organisme og derved påvise de to faktorers fælles identitet.
      Som læseren må forstå, udgør hans organisme et "univers", hvilket igen vil sige en bolig, et plan, en skueplads for udfoldelse af betingelser for millioner af levende væseners manifestation og oplevelse af livet. Disse myriader af levende væsener befinder sig naturligvis lige så langt under ham i mikroskopisk tilstand, som han selv i samme tilstand befinder sig under det levende væsen, for hvem det almindelige univers er organisme. Og ligesom dette sidstnævnte univers har sine "naturkræfter", sine storme, sine strømninger, eksplosioner, vulkanske udbrud, sine oceaner og kontinenter, sine klode- og planetcirkulationer osv., således har også det "univers", der udgør vor egen organisme, sine "naturkræfter", sine energiudfoldelser, sine skabende vibrationer osv. Når det jordiske menneske ikke plejer at kalde disse realiteter for "naturkræfter", skyldes det kun den omstændighed, at det her har større overblik over disse kræfters planmæssige mission, rolle eller opgave i deres egen organisme og derfor har været i stand til at give disse udtryk eller betegnelser, der svarer til deres mission. Disse "naturkræfter" i det jordiske menneskes organisme kender vi i den daglige tilværelse under begrebet "blodomløb", "åndedræt", "fordøjelse". Foruden disse tre nævnte faktorer er der yderligere en stor kraftudfoldelse, som det jordiske menneske i al almindelighed endnu ikke i særlig grad har noget indgående kendskab til, men som ikke desto mindre i virkeligheden er den "naturkraft", der udgør den største skabende faktor for al bevægelse i individets samlede organisme. Denne sidstnævnte faktor udtrykkes som – "tænkning".