At anstrenge sig for at finde livets hemmelighed eller nøglen til tilværelsens gåde på de langt mere utilgængelige mikroskopiske "stjerner" eller "atomer", fremmede kloder eller planeter, er absolut overflødigt, er at "gå over åen efter vand", idet gådens løsning i langt større og mere uhindret form åbenbares gennem jordkloden, der er den for jordiske sanser af Forsynet tilpassede åbenbaring af "stjerners", atomers, soles og planeters højeste analyse.
      Det samme gør sig gældende, hvis et individ vil udforske en mælkevej, der jo udgør en "stjernetåge" eller en udstrakt kombination af stjerner. Her skal det ikke rette sit fysiske syn ind på en mælkevej ude i verdensrummet. Den er altfor utilpasset til de jordiske sanser, hvilket fremgår tydeligt deraf, at den overfor en sådan indstilling af sanserne aldrig nogen sinde vil komme til at afsløre anden analyse end en samling stjerner, stjernetåge, lysende materie. At se mælkevejen som en samling stjerner eller lysende tåge er ikke nogen grundanalyse, det giver absolut intet billede af universets hemmelighed eller livets mening. Nej, individet må rette blikket ind på det mælkevejssystem, der af "Guds korrespondance" er tilpasset til dets sanser eller iagttagelsesevner. Og et sådant "mælkevejssystem" har individet i sin egen organisme, – der i realiteten ikke alene er "en samling stjerner", men også viser denne "samling stjerners" bestemmelse, hensigt og formål. Og den grundanalyse, som forskeren således her kommer til, gælder for en hvilken som helst selvstændig stjernetåge. Dette vil igen sige, at stjernehimlens utallige mælkevejssystemer alle uden undtagelse er identiske med levende væseners organismer, synlige for individet i så stort et kæmpeformat, at de enkelte atomer og elektroner i form af solsystemer og planeter i disse organismers stof bliver synlige. Materiens "urtåge" er her blevet til "Guds korrespondance". Når individet i sin daglige tilværelse har for sig stof, materie, former og ting, landskaber, hav og himmel, levende væseners organismer osv. vil det altså sige, at det for sit syn har "urtågen" i et sådant kæmpeformat, at dens enkelte stjerner, atomer og elektroner her forsvinder i mængden. Og det er denne mængde, der gør "urtågen" synlig som "stof", som "materie". Og gennem materien formes så igen de daglige detaljer i individets oplevelse af livet. Oplevelsen af livet bliver således identisk med Guds afsløring for individet af stjernetågens, mælkevejens, atomernes og elektronernes eller mikrokosmos' og makrokosmos' hemmelighed. Men denne afsløring er det samme som afsløringen af det levende væsens hemmelighed, mystik og identitet.
      I kraft af evige love ligger det således indenfor mulighedens grænse for det fremskredne levende væsen at se materiens eller stoffets grundanalyse eller "urtågen" ved at rette blikket mod himlen, mod stjernerne, og stjernernes hemmelighed, bestemmelse og formål ved at rette blikket mod jorden, mod materien, mod stoffet, mod blodet indtil en sådan grad, at man atter ser "urtågen", stjernerne, solene eller den lysende periferi, der altså i dette tilfælde vil sige atomerne og elektronerne eller mikrokosmos.