Det ses her tydeligt, at al benægtelse af "overfysiske" realiteters tilstedeværelse, hvorved de nævnte fremtoninger i virkeligheden skulle have skabt sig selv og blive udtryk for intelligens og følelse uden nogen eksisterende hjerne og hjerte, kun kan være en påstand, der netop har sin begrundelse i dens ophavs manglende evne til at overse problemerne. Og det skyldes således absolut udelukkende denne omstændighed alene, at nævnte ophav i de felter, hvor det ikke ser klart, kommer til at gå lige på tværs af logikkens love og lever på en opfattelse, der er en hundrede procents modsætning til den erkendelse, det forlængst har stadfæstet som en kendsgerning indenfor de felter, i hvilke det er fuldkomment eller er i fuld harmoni med logikkens love.
      Man ser således her tydeligt den disharmoni med logikken, den uvidenhed eller naivitet, som afsløres gennem materialisternes benægtelse af en intelligens- og følelsesmæssig "skaber" bag "naturen", bag tilværelsen, bag universet, og hvorved de samme materialister, om end ubevidst, kommer til at repræsentere den indirekte påstand, at "en ting kan skabe sig selv".
      Sålænge man endnu kun er materialist og benægter enhver "overfysisk" realitets tilstedeværelse i det levende væsen, er man blottet for selve tilværelsens generallogik. Materialistens opfattelse med hensyn til det levende væsens sande identitet og overfysiske analyser, med hensyn til naturen og omgivelserne, med hensyn til universet og tilværelsens dybeste årsag er fuldstændig analog med en opfattelse som denne, at borde, stole, ure osv. skaber sig selv. Og det er givet, at en opfattelse, der er så skrigende imod al fornuft, ikke kan bestå. Og vi er her ved en af hovedgrundene til den tidligere nævnte videnskabelige kursændring.