Men hvor kan et væsen i det ene tilfælde således være en hundrede procents benægter af et princip, det i det andet tilfælde oplever som en realistisk kendsgerning? – Fordi det nævnte væsen i det første tilfælde ikke ser "skaberen", medens denne i det sidste tilfælde er en fysisk kendsgerning. Det virkelige forhold er jo dette, at det felt, hvor den menneskelige sanseevne er mest klar eller seende, hvilket igen vil sige det felt, der består af detaljer, som er skabt af mennesker og af andre for menneskers sanser synlige levende væsener, er det forlængst blevet en kendsgerning, at "intet kan skabe sig selv". Men når det indenfor det felt, hvor menneskene ser skarpest og er mest hjemme, er en kendsgerning, at intet kan skabe sig selv, ingen intelligens- eller fornuftsmæssige opbygninger eller kombinationer, hvilket i dette tilfælde vil sige stole, borde, ure, klæder, befordringsmidler, kunst, litteratur osv., kan opstå uden hver især at være resultater af forudgående tænkning, vilje og følelse, hvorledes skal intelligensmæssige opbygninger så kunne opstå og eksistere af sig selv i de felter, hvor menneskenes iagttagelsesevner ikke er i stand til at se klart eller skarpt? – Her er det ganske vist ikke stole, borde, ure osv., der er tale om, men selve de levende væseners organismer, detaljerne i naturen, i omgivelserne, i universet. Men hvem tør påstå, at disse detaljer ikke er intelligensmæssige, ikke er hensigtsmæssige, ikke er led i store fornuftsmæssige kombinationer? – Er det ikke studiet af den logik, intelligens og visdom, hvormed disse detaljer er opbyggede, der er basis for de højeste videnskabelige grader, doktor- og professortitler? – At være "doktor" eller "professor" er jo det samme som at have tilegnet sig selve "naturens" egen "viden" eller intelligens i de specielle felter, i hvilke man netop er blevet professor eller doktor.
      På de detaljer, menneskene har skabt, og på de detaljer, "naturen" har skabt, er der kun den forskel, at de sidstnævnte er endnu mere videnskabeligt eller intelligensmæssigt opbygget end de førstnævnte.
      Men når de svageste og mindre intelligensmæssigt fuldkomne detaljer i tilværelsen, de som menneskene er i stand til at overse, således ikke kan blive til uden en "skaber", hvordan skulle så de største og mere komplicerede, intelligensmæssige fremtoninger i vore daglige omgivelser, som menneskene ikke er i stand til at overse, blive til uden en "skaber", uden et tænkende, vilje-, intelligens- og følelsesmanifesterende "levende noget"? – Umuligt!