Bisættelse
28. KAPITEL
På "tværs" ad materien eller hvorfor den materialistiske forsker eller videnskabsmand ikke kan udtyde livets mening
Når vi i det foranstående har betegnet den materialistiske videnskabs resultater som en lysstribe gående "tværs over materien", vil vi dermed pointere, at den gennem disse resultater udtrykte forskningsretning adskiller sig fra en anden forskningsretning, hvis lysstribe kun kan udtrykkes som "gående på langs ad materien".
      For at forstå dette må man sammenligne selve materien, der jo er objektet for al forskning, og gennem hvilken al oplysning manifesteres, med et legeme, der har en bestemt bredde, men er uendeligt i længden. Dette legemes bredde strækker sig altså fra stjernetågen i mikrokosmos til stjernetågen i makrokosmos, fra mælkevej til bølgelængde. Og det er denne strækning, den jordiske videnskab i kraft af sin forskning har tilbagelagt, og af hvis ydergrænser den nu er ved at begynde at standses. Da materien i den her nævnte retning "tværs over" sluttelig kun udtrykker sig i stjernetåge og denne igen fortoner sig i en slags "intet", må al forskning her af sig selv ophøre. Men før forskeren således her har nået grænsen, er han altså blevet beriget med kundskaben om livets materieværdi. Han er ekspert i al viden, der udtrykkes gennem mål, vægt og hastigheder. Men han er ikke ekspert i viden om disse faktorers ophav. Han er ikke særlig kyndig i selve det "levende" eller det disse faktorer skabende og dirigerende element, idet denne form for viden absolut ikke kan komme til syne gennem mål eller hastighedsgrader. Han ved således ikke endnu, at enhver form for mål, enhver form for vægt, enhver form for bevægelse eller hastighed såvel udenfor i naturen, i universet, som inde i hans egen organisme og bevidsthed kun kan være udtryk for – vilje, og dermed for ånd og tænkning. Han ser alt i "tal" og "bogstaver", men kan endnu ikke "læse" "ord" eller "sætninger", og kan derfor ikke komme til den viden, som disse "ord" og "sætninger" udtrykker. Han har "bogen", kender dens mål, vægt og alle dens ydre detaljer, men kan endnu ikke tilegne sig mere viden, før han får "lært at læse", således at han kan udtyde "bogens" forskellige "bogstavkombinationer". Denne "bog" er det samme som den samlede daglige tilværelse. "Bogstaverne" er de enkelte, daglige oplevelser. Dem kan den jordiske videnskabsmand endnu kun udtyde i "tal" og "bogstaver", hvilket vil sige i mål og vægt, men ikke i "ord" og "sætninger", hvilket i dette tilfælde vil sige "kosmiske analyser". Men når han kun kan udtyde det daglige liv i "tal" og "bogstaver", ikke i "ord" og "sætninger", kan han jo heller ikke udtyde dets mening og hensigt.
 
Korsets tegn
 

KORSETS TEGN

Det lysende felt til venstre skal udtrykke stjernetågen i mikrokosmos, medens det lysende felt til højre derimod udtrykker stjernetågen i makrokosmos. Mellem disse to felter fører en punkteret linje over det mørke felt, der skal udtrykke materien. Denne linje skal udtrykke den jordiske videnskabs nuværende forskningsretning, som går på "tværs" ad materien. Den anden punkterede linje, som fører opad "langs" ad materien, udtrykker den retning, som samme videnskab får ved den her i bogen omtalte kursændring. Disse to forskningsretninger, der begge er nødvendige for at udtrykke den retmæssige "hellige ånd", eksisterer altså som det dybeste udløsende moment for fremkomsten af "korsets tegn".