De nye felter, i hvilke menneskene hurtigst bliver vidende i stedet for troende, er naturligvis dem, i hvilke de gør de bitreste eller mest smertefulde erfaringer. Disse felter udgøres igen af dem, i hvilke individets bevidsthed er mest udsat, de felter, i hvilke samme bevidsthed i størst udstrækning kolliderer med omgivelserne. Dette vil igen sige sådanne tilfælde, hvor det i særlig grad gælder selvopholdelsesdriften, kampen for det daglige brød. Her fremtræder reaktionen mellem individets egenbevidsthed og omgivelsernes bevidsthed i store og grove former. Her udløses de store lemlæstelser, sygdomme og lidelser. Her mærkes fejltrinene i størst udstrækning og giver derfor også langt hurtigere individet erfaring, forståelse eller rigtig erkendelse end i noget som helst andet felt indenfor livets oplevelse. Som følge heraf har alle store åndelige førere for menneskeheden i særlig grad lagt deres undervisning og lære an på de bevidsthedslag eller felter, hvor menneskene således i særlig grad havde deres erfaringer. Denne lære kunne da, selv om den på grund af almenhedens primitive intelligens ikke kunne blive til viden, så dog blive til tro. Hvis nævnte lære netop ikke var lagt an på de nævnte felter, ville den ikke engang kunne være blevet til tro, men kun til fantasi for de pågældende væsener og således uacceptabel.
      De erfaringer, menneskene i særlig grad har underlagt sig eller er blevet hjemme i, er altså dem, der udgør kendskabet til deres medmennesker. Verdensgenløserne har derfor i særlig grad koncentreret deres lære på at udvikle dette menneskenes kendskab til mennesker til fordel for stimulering af kærligheden, den ufejlbarlige vej mod himlen, mod lyset, mod Faderen. Menneskene er således allerede i årtusinder blevet underrettet om det store bud "elsker hverandre", de er blevet underrettet om, at "som et menneske sår, så skal det høste", de har fået påmindelse om at "stikke deres sværd i skeden, thi hver den, som ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd" osv. Og for mange mennesker er disse udødelige sætningers identitet med sandheden gennem de i vor tid så mangfoldige former for nød og elendighed, kriser og arbejdsløshed ved at blive anet som kendsgerning. De samme mennesker begynder at indse, at kærligheden er den eneste vej ud af mørket og frem til en højere form for tilværelse, til en højere form for liv.