Bisættelse
196. KAPITEL
Hvis man længes imod højere tilværelsesplaner eller man er tilfreds med det plan, man lever i
Har man længsel imod et sådant tilværelsesplan, ja, da må man allerede her opøve sig i samme tilværelsesplans love og principper, dets særlige manifestationsformer og livsbetingelser samtidig med, at man naturligvis må vænne sig af med de mørkebefordrende tilbøjeligheder og vaner, der uden at være en livsbetingelse alligevel praktiseres af menneskene her på jorden, og ved hvilke man holdes bundet til sorgens og lidelsens plan.
Men er man tilfreds med sin nuværende jordiske tilværelsesform, er man lykkelig ved at slagte, dræbe, jage og forfølge, er man lykkelig ved at erobre og undertrykke, ved militarisme eller krigeriske foreteelser, er man lykkelig ved at være skarpretter eller bøddel, er man lykkelig ved tanken om ligbrænding osv., ja, da kan man rolig fortsætte.
Da er man de fødte redskaber til udløsning af disse processer, der er ligeså uundværlige i den samlede guddommelige verdensplan som de højere verdeners manifestationsformer.
Desuden vil den lykkefølelse, som de nævnte jordiske processer afføder, kun være udtryk for, at den, i hvem den fødes eller eksisterer, endnu kun kan føres til Faderen, til visdommen og kærligheden, gennem de virkninger, som de nævnte primitive processer afføder.
Den heraf affødte kommende robuste skæbne er da for disse væsener den eneste eksisterende virkningsfulde guddommelige tale.
Den højeste visdom, åndsvidenskaben eller "den hellige ånd" kommer her ganske til kort, kan af samtlige disse væsener endnu kun opfattes som fantasi eller uvirkelighed.
Tilbage til forsiden
Forrige