Men når en primitiv vane ikke mere er en livsbetingelse, er den unaturlig og må bekæmpes. Det jordiske menneske lever således i ret stor udstrækning på traditioner, som endnu gør sig gældende i dets sind og manifestation under den fejlagtige opfattelse, at disse er en livsbetingelse. Det er denne fejlagtige opfattelse, som i virkeligheden kun er overtro eller indbildning, der må afsløres. Og det er netop denne afsløring, der praktiseres gennem åndsvidenskaben eller den hellige ånd.
      Alle mennesker er ikke i lige høj grad bundet af ovennævnte overtro, bundet af gamle traditioner og forestillinger. Nogle har en levevis eller livsførelse, der stærkt nærmer sig den tidligere nævnte halvfjerds procents overholdelse af kærlighedsloven eller toppunktet af det, der kan opfyldes her på det nuværende jordiske plan. Andre befinder sig i en tilstand, hvor de kun opfylder femten, tyve eller femogtyve procent af altets grundlov. Og det er klart, at disse mindre kærlighedsbegavede mennesker meget vanskeligt forstår den livsførelse, der repræsenterer større overholdelse af loven end deres egen, og derfor ikke ret gerne går med til at indrømme denne deres egen underlegenhed. De får derved let tendens til, som et forsvar for deres egen mangelfulde væremåde, at kritisere den højereliggende væremåde som abnorm, fantastisk og unaturlig. Men for det højere udviklede og mere vidende væsen, der forstår en sådan kritik, betyder denne naturligvis intet som helst.