At dette falder mange svært at fatte i et samfund, hvis største festmåltider er rene orgier i nydelsen af kød, blod og fedt fra andre levende væsener af den art, de endnu ikke engang selv er færdig med at tilhøre, og over hvilke de i virkeligheden kun står hævet nogle få grader i udvikling, men ikke i art, er naturligvis givet. Man må erindre, at det jordiske menneske endnu i stor stil er et "pattedyr" og kan absolut ikke frigøre sig fra denne sin identitet og herkomst.
      Den store kærlighed er således ikke så ligetil. Og kun den almindelige udvikling vil efterhånden gøre den forvandling af det jordiske menneske mulig, som skal give det den virkelige fuldkomne evne til at opfylde den sande kærlighed, der igen er vejen til den store fødsel eller fundamentale overskygning af den hellige ånd. Vi har derfor måttet gøre dette vort studium af en så tilsyneladende ringe ting som en bisættelse til en meget omfattende analysering, idet det her jo ikke drejer sig om de vante felter eller zoner for princippet at "elske sin næste".
      I årtusinder har dette princip været forkyndt, og i ligeså langt et tidsrum har denne "næste" kun været opfattet som et medmenneske. At alt andet levende også hører ind under det samme begreb er en ny tone fra himlen. Det er den begyndende virkning af "den ny kosmiske verdensimpuls" eller det tyvende århundredes verdensgenløsning.