Vi er således kommet til erkendelse af, at den "næste", som vi skal "elske som os selv", ikke blot er et medlem af vor familie, af vor særlige religion, af vort eventuelle særlige politiske parti, ja, er ikke blot et individ indenfor vor egen væsenstilstand, et andet menneske, men at vi også, for at være i kontakt med fremtidskulturen, må lære at erkende, at vor "næste" ligeså godt er et dyr, en plante, en mikrobe. Alt levende er vor "næste". Dette vil igen sige, at alt levende skal vi elske, som vi elsker os selv.