Materien er altså i sin dybeste analyse en kombination af stjerner. Den er en stjernetåge, et mælkevejssystem. I dette system, i denne tåge befinder det levende væsens jeg sig. Men i kraft af dets X2 eller guddommelige skabeprincip bliver denne stjernetåge af jeget oplevet som "formernes verden", som fornemmelsen af livet. Og der, hvor denne fornemmelse er svagest, er tyndest, i denne formernes verdens yderste periferi, der ophører den med at være fast materie. Der kommer urformen til syne, der begynder tågen. Der ses himmellegemerne, solene og planeterne. Der bliver alt til stjerner. Der bliver materien lysende. Men i kraft af X2 eksisterer perspektivprincippet her endnu, og nogle af stjernerne fremtræder som store og udgør tilsammen "makrokosmos". Andre fremtræder som mikroskopiske, er ikke direkte tilgængelige for de fysiske øjne. Men ved videnskabelige metoder og beregninger er videnskaben nu ved at skrabe bunden i formernes verdens periferi nedad i det små, er kommet til "atomerne" og "elektronerne", der jo udgør solene og planeterne i mikroskopiske formater, er henhørende under "mikrokosmos'" bestanddele. Den videre materielle videnskabelige forskning her, vil kun føre til "stråler" og "bølger". Men "stråler" og "bølger" er jo "lysende materie", og "lysende materie" er det samme som en sammensluttet fremtræden af myriader af – "lysende partikler". Men en sammensluttet fremtræden af myriader af lysende partikler er uundgåeligt det samme som – "stjernetåge". Den materielle videnskabelige forskning, der jo i realiteten er den første spæde begyndelse til udløsning af "den hellige ånd", hvilket igen er det samme som – absolut viden, er her nået frem til dens nuværende forskningsmetodes allersidste facit: stjernetågen. Overalt, hvor den observerer i kraft af nævnte forskningsmetode, vil den nu absolut kun resultere i facittet: lysende materie eller stjernetåge. Den nævnte forskningsmetode er således ved at nå ind i en fase, hvor den er ganske blottet for at kunne give mere – ny viden. At materien her og der er stråler og bølger, er lysende materie, er stjernetåge kan ikke være nogen nyhed udover den første gang, det er blevet bekendt. At videnskaben således kommer til det samme dybeste resultat i det uendelige, viser kun, at den begynder at stå i stampe, kan ikke komme videre.