Før vi nu går over til at afslutte denne bog, gennem hvilken vi i realiteten, ligesom i bogen "Den ideelle føde", har haft lejlighed til at få et lille indblik i visse sider af et af den ny verdensimpuls' store punkter "mikroverdenen", vil vi endnu engang søge at gøre os begribeligt, hvad det egentlig er, der er kernen i nærværende analyser.
      Vi er her, ligesom i alt det øvrige af mit materiale, kommet i berøring med den kendsgerning, at udviklingen går i retning af at stimulere kærlighedens vækst. Vi har her lært at forstå, at det gennem den højeste visdom, gennem verdensgenløsere eller menneskehedens ypperste repræsentanter er blevet demonstreret eller udtrykt, at denne kærlighed ikke er en blot og bar "familiekærlighed" med dens afskygninger "patriotisme", "nationalisme" e.l., hvilke former alle er egoistiske eller selviske.
      Da egoisme eller selviskhed netop sætter skel, sætter en mur, sætter et panser, sætter pigtråd, kanoner og maskingeværer osv. mellem sit ophav og "næsten" og har "ejendomsretten" til højeste livsværdi for samme ophav, er den en adskillende realitet, der deler individerne i flere lejre eller grupper. Den skærer verdenssamfundet i stumper og stykker.