Ethvert lig bør naturligvis, når døden er absolut konstateret, straks føres til et køligt kapel. Kisten bør, selv om den i dette tilfælde ikke ligefrem er hermetisk lukket, dog være så tæt, at ingen stank, væsker eller materier fra liget kan sive gennem dens sprækker eller sammenføjninger og forpeste luften for omgivelserne.
      Med hensyn til udsmykning ved den udviklede læser allerede nu, at anvendelsen af afskårne blomster er imod naturens love og som følge heraf ikke kan anvendes af mennesker med en forfinet samvittighed. Derimod kan man gå over til, under højtideligheden, at overdække kisten med et stort hvidt klæde eller tæppe. Når dette er hensigtsmæssigt forarbejdet med guldbroderi og guldfrynser, vil man ikke kunne blive vidne til en smukkere og mere højtidelig og passende dekoration. Indenfor Sagen her vil man gå over til at dekorere nævnte klæde med hovedsymbolet fra Livets Bog, der jo netop udtrykker: individets udødelighed, verdensaltets uforgængelighed og Guddommens eksistens.* Renere, højere og ædlere tanker kan en båre ikke indhylles i.
      Med hensyn til det førnævnte tæppe vil man måske indvende, at et sådant for de fleste vil blive for kostbart at anskaffe. Men hertil er der at svare, at tæppet naturligvis ikke skal begraves sammen med kisten, men kan anvendes flere gange, ligesom der senere hen vil blive dannet adgang til at kunne leje sådanne tæpper.
 
____________
* Martinus har senere anbefalet, at man benytter Instituttets flag (symbol nr. 42, "Flagets struktur").