Bisættelse
172. KAPITEL
Almindelig begravelse er at foretrække fremfor ligbrænding
Med enhver unaturlig proces med et lig vil der således altid være forbundet et faremoment for dets ophav. Det store spørgsmål bliver så for det udviklede menneske, hvorledes det skal forholde sig for at kunne gavne det naturlige, levende liv i dets tilkommende afsjælede legeme.
      Som læseren nu er gjort bekendt med, har en ligbrænding absolut intet med en naturlig behandling af liget at gøre.
      Med hensyn til den almindelige begravelsesform vil den, selv om den i sin nuværende traditionelle form ikke kan siges helt at være hundrede procent i kontakt med den højeste moral og absolut naturlige handlemåde, være langt at foretrække frem for ligbrænding. Og af to uundgåelige onder må man vælge det mindste.