Bisættelse
169. KAPITEL
Hvorledes jeget igennem sin skiftende dagsbevidsthed oplever sin uforgængelighed igennem de forgængelige ting
Da denne koncentration er det samme som "dagsbevidstheden", vil det, vi sædvanligvis kalder "fødsel", være dagsbevidsthedens overførelse fra det åndelige eller overfysiske til det fysiske tilværelsesplan, og det, vi kalder "døden", være dagsbevidsthedens overførelse fra det fysiske til det åndelige tilværelsesplan.
I kraft af de evige kærlighedslove vil enhver død således ikke kunne eksistere uden at være en ny "fødsel".
Og denne evige omskiften af dagsbevidsthed fra legeme til legeme, fra tilværelsesplan til tilværelsesplan, er netop den basis, på hvilken jeget absolut alene gennem forgængelige ting kan opleve sin egen uforgængelighed, kan besidde "det evige liv".
Tilbage til forsiden
Forrige