Ligesom ethvert redskab, enhver ting eller genstand således ikke kan bestå evigt, således også med individets fysiske legeme. Efter at dette er bygget færdigt op, har nået sin kulmination, begynder dette også at ældes. Og en skønne dag kan det ikke mere holdes i funktion. Koncentrationen af legemssammenspillet glider over på et af de andre legemer, her i dette tilfælde "følelseslegemet". Og individet "fødes" til verden i dette legemes hjemstavn eller tilværelsesplan på samme måde, som det før fødtes til det fysiske plan eller det fysiske legemes hjemstavn.
      Men her i dette tilfælde ser de "overlevende" mennesker ikke "fødslen" eller individets indgang til det overfysiske tilværelsesplan. De bliver derimod kun vidne til afsjælingen af individets fysiske legeme. De ser således kun det fysiske legemes tilsyneladende livløshed og begyndende opløsning. Da det fysiske menneske ikke kan se den åndelige eller overfysiske del af individet, tror det det afsjælede legeme identisk med individet, og siger derfor om samme individ, at det er "død". Og således er troen på døden kommet ind i verden, skønt det, vi kalder "fødsel", og det, vi kalder "død", i virkeligheden er nøjagtig et og samme princip, nemlig en omskiftning af legemssammenspillet.