Ethvert levende væsens oplevelse af livet betinges altså af et sammenspil af dets seks forskellige legemer. Dette sammenspil koncentrerer sig for de fysiske væseners vedkommende i overvejende grad i det fysiske legeme. Men ligesom det kan koncentrere sig i det fysiske legeme og giver individet fornemmelsen af den fysiske verden som det eneste realistiske, således kan sammenspillet også koncentrere sig i ethvert af de andre legemer, hvorved den fysiske verden næsten forsvinder ud af individets fornemmelse og den "elektriske" eller overfysiske tilværelsesform dermed bliver den mest fundamentale. Koncentrationen af sammenspillet mellem legemerne kan altså skifte, og individets tilstedeværelse og manifestation skifter således karakter. Hvis nævnte sammenspil hos et individ er permanent koncentreret i et af dets overfysiske legemer, er samme individ ikke direkte bevidst på det fysiske plan, har ingen tilknytning til de grovere fysiske materier, og har derfor ikke noget synligt fysisk legeme. Det er et "diskarneret" væsen.