Selv om disse fem andre dele eller legemer af individets samlede organisme endnu ikke er opdaget af den moderne videnskab og endnu ikke er kendt af offentligheden, har deres tilstedeværelse i verdensaltet ikke kunnet skjules eller været uden virkninger. Disse virkningers tilstedeværelse som kendsgerning for alle samtidig med deres for den moderne verden ganske ukendte årsagsanalyser eller identitet har bevirket, at de alle kommer ind under betegnelsen "mystik". Under "mystik" vil således alle virkninger af individets fem ukendte dele af sin egen højere væsensnatur være henhørende. Og disse virkninger er i dag kendsgerninger, men uanalyseret under begreberne: religion, trosopfattelse, religiøse læresætninger, "mirakler", "undere", spiritisme eller "korrespondance med de døde" o.l. Alt er her indhyllet i mystikkens tåge. At denne hist og her, ved seancer, trance- og ekstasetilstande, kan lette et øjeblik og visse faste punkter fra den overfysiske verden i form af blandt andet "religiøse læresætninger", "meddelelser fra de døde", "visioner" og "telepati" derved gennem de fremkomne huller i tågen kan komme til syne et øjeblik, tilintetgør eller ophæver jo ikke mystikken, idet "tågehullerne" som regel igen er forsvundne, inden nye tilskuere kan komme til stede, og inden en videnskabelig undersøgelse kan forberedes. Disse fænomener vil derfor altid til en vis grad forblive mystik for de ikke tilstedeværende, og kan ikke for dem give nogen matematisk vished, blive en modvægt, et fundament mod angsten for døden, for det ukendte, giver ikke den endelige fundamentale opdagelse eller oplevelse af det evige liv og dets kærlighedslove. Kun den hellige ånd alene kan få tågen til at forsvinde og dermed skabe adgang for individet til den absolutte og sande vished i permanent vågen, bevidst tilstand gennem dets egne sanser, gennem dets egen organisme, så det ikke mere behøver andres udtalelser, behøver ikke mere hjælp fra foredragsholdere, prædikanter eller medier, om end disse realiteter indtil en vis grad, hvor den absolutte ærlighed og kyndighed er til stede, kan virke i retning af støttepunkter for den søgende. Med den hellige ånd har gudesønnen fundet sin Fader, og Faderen er direkte blevet sønnens lærer, liv og forsyn.