Som det fremgår af Livets Bog og foranstående eksisterer ethvert levende væsen i dette øjeblik midt i sin evige tilværelse. Det har aldrig nogen sinde begyndt og kan aldrig nogen sinde komme til at ophøre. Og det, vi kalder "døden", er således, som "død" betragtet, blot en illusion, idet dets virkelige analyse er en ombyggelsesproces, en redskabsfornyelse. Ingen manifestation eller bevægelse, ingen oplevelse kan erfares uden ved hjælp af redskaber. Verdensaltet er en "fabrik" i sin højeste fase, hvilket igen vil sige en "organisme".
      Når en fabrik eller maskinkombination har fuldendt sit kredsløb i udviklingen, hvilket vil sige, dens idé har udviklet sig frem til manifestation i mere kompliceret materie end den rent fysiske mineralmaterie: jern, stål, zink, nikkel, messing, kobber osv., er nået frem til manifestation i vegetabilske og animalske materier, fremtræder i kød og blod, kalder vi den ikke mere en "fabrik", en "maskine" eller "maskinkombination", men erkender den som en "organisme".
      En "organisme" og en "maskine" er således i virkeligheden den samme ting, men hver for sig blot fremtrædende på forskelligt stadium i udviklingens kredsløb. I kraft af sit fremskredne stadium og sin opbyggelse i vegetabilske og animalske materier kan en "organisme" benyttes direkte af det i Livets Bog omtalte "guddommelige noget" eller jeget og er knyttet umiddelbart til dette ved hjælp af livets andet princip X2.
      Da disse problemer vil blive specielt belyst i Livets Bog, kan jeg ikke uddybe dem nærmere her, men blot antyde, at denne tilknytning derimod med undtagelse af skelettet ikke er mulig for maskiner eller apparater, der endnu kun er i deres fysiske mineralform. De tekniske, fysiske apparater og maskiner her på jorden kan altså i deres nuværende tilstand kun anvendes indirekte af jeget. Dette vil igen sige, at jeget kun kan arbejde med mineralmaterie ved hjælp af den fysiske eller animalske del af sin organisme.