Bisættelse
155. KAPITEL
Hvis reinkarnationen ikke eksisterede, måtte verdensaltet være kaos og tilfældighed
Den erkendelse eller påstand, det dogme eller postulat, der udtrykker, at det levende væsens nuværende fysiske tilværelse udgør den absolut eneste fysiske tilværelse, det har oplevet, viser sig meget hurtigt ikke at have det ringeste med logikken i den guddommelige verdensplan at gøre.
Hvis det nuværende fysiske liv var det eneste, som det levende væsen kom til at opleve, ville hele verdensaltet kun kunne forklares som et kaos af tilfældigheder, ganske blottet for retfærdighed og kærlighed.
Da dette er det modsatte af, hvad livets egen matematik viser som kendsgerning, bliver "den evige tilværelse" og dermed reinkarnationen således det urokkelige fundament i verdensplanens logik, uden hvilket absolut intet som helst af de store livsfacitter, der går igen som de allerhøjeste læresætninger i verdens helligste bøger og religioner, nogen sinde kan komme til at stråle i kendsgerningernes klare videnskabelige sollys, men evigt må forblive i troens og postulaternes dunkle måneskin.
Tilbage til forsiden
Forrige