Bisættelse
154. KAPITEL
Det evige liv er ikke en forandring af livslovene eller af de øvrige bærende fakta i tilværelsen
Og igennem følgende ord – "men dette er det evige liv, at de kendte dig, den eneste sande Gud og den du udsendte Jesus Kristus", – udtrykker Jesus selv, at det evige liv ikke er en forandring af livslovene, ikke er en omskabelse af de bestående skabelsesfakta i verdensordningen, ikke er en særlig gunstbevisning for enkelte fortjenstfulde væsener, men derimod er – et kendskab til Gud og den han udsendte Jesus Kristus.
Men dette kendskab er jo åndsvidenskab i renkultur.
Det er det samme som kendskabet til livet og tilværelsen, til verdensaltet, til de evige love, til livsfacitternes matematiske uomstødelighed eller stabilitet.
Med dette kendskab får individet absolut ikke tildelt noget "evigt liv", idet det jo allerede i forvejen er indehaver af nævnte liv; men med nævnte kendskab begynder dets opdagelse af denne dets egen udødelige identitet.
Og først med denne opdagelse kan dets kontakt med udødeligheden begynde.
Og da det, før denne kontakt er tilegnet, netop må føle sig som et dødeligt væsen, der har begyndt sit liv ved fødslen og igen skal afslutte dette ved døden, bliver det rigtigt, at det evige livs fulde bevidste oplevelse og nydelse kun kan udløses gennem kendskabet til Gud og gudesønnen, hvilket kendskab igen er det samme som "den hellige ånd", den hellige bevidsthed eller allerhøjeste viden om livet og verdensaltet.
Tilbage til forsiden
Forrige